vand, kolbe, vandværk,

VANDETS DAG 2024

Fredag den 22. marts fejrer vi Vandets dag

Og du er velkommen!

En dansker bruger i gennemsnit 105 liter vand hver dag, men det kommer ikke af sig selv.

Den 22. marts fejrer vi FN’s internationale vanddag hos Silkeborg Forsyning og inviterer indenfor på Hvinningdal Vandværk.

Velkommen på Hvinningdal Vandværk 

Kl. 8.30 – 14.00: For skoleklasser. Tilmelding nødvendig. Opdatering den 27. februar: Det er fuldt booket. 

Tag jeres elever med på Hvinningdal Vandværk, og kom ind i maskinrummet og oplev vandets vej fra boring til vandglas. I samarbejde med AQUA Naturfagscenter kan eleverne lave forsøg om vandets kredsløb, undersøger jordlag og prøve kræfter med at rense vandet i et mini-renseanlæg.   

Det hele foregår fredag den 22. marts 2024 på Hvinningdal Vandværk, Odinsvej 38 i Silkeborg.

Et besøg varer cirka 1,5-2 timer og inkluderer en rundvisning på vandværket, undervisning i vandets kredsløb ved AQUA Naturfagscenter og let forplejning.

Arrangementet er gratis!

14.00 – 18.00. Åbent hus for alle. 
Tilmelding er ikke nødvendig. 

Oplev en spændende rundvisning på vores vandværk, prøv at smag frisk råvand direkte fra boringen og bliv klogere på danskernes vandforbrug, og hvordan vi passer på vores grundvand.  
Og få lækre gratis pandekager! 

Nyhed!

Vi har fået bygget den helt nye udstilling VAND, som er en installation, kunstværk og kreativ formidling af en gennemsnitlig danskers vandforbrug (105 liter om dagen).

Det består af ordet VAND i to meter høje bogstaver, hvor hvert bogstav symboliserer et rum i et almindeligt hus. Det ene bogstav er for eksempel et badeværelse, hvor du selv kan hælde vand i toilettet med et drikkeglas, inden det trækker ud. Et andet bogstav forestiller køkkenet osv. Fokus på udstillingen er forstå med fingeren, og så er det super iøjnefaldende og smukt at se på. Og selvfølgelig bygget af så mange genbrugsmaterialer fra vores egne genbrugspladser som muligt.

Oplev det hele på Hvinningdal Vandværk den 22. marts kl. 14-18. 

 

renseanlæg drikkevand Vores erfarne fagkoordinator Karl-Ejner Dalsgaard Nielsen vil vise rundt på vandværket til Vandets dag.

Sådan tilmelder du din skoleklasse

Opdatering den 27. februar: Det er fuldt booket. 

Skoleklasser skal tilmelde sig arrangementet senest mandag den 15. marts kl. 12.00.

Skriv en mail til vores rundviser og fagkoordinator for vand Karl-Ejner på mail: kdn@silkeborgforsyning.dk.

Hver klasse tildeles et tidspunkt for besøget, som foregår mellem kl. 8.30 og kl. 14 fredag d. 22. marts
Skriv til Karl-Ejner, hvis I har særlige ønsker til tidspunkt.  

Vi glæder os til at se jer på:

Hvinningdal Vandværk
Odinsvej 38, 8600 Silkeborg. 

Video: Sådan sikrer vi rent og velsmagende drikkevand til dig