Fremtidens fjernvarme
Vi udfaser naturgassen i vores fjernvarmeproduktion og sænker CO2-udledningen. Til gavn for kunder og klima.
I Silkeborg Forsyning har vi siden 2016 arbejdet på at sænke CO2-udledningen fra vores fjernvarmeproduktion.
Hvor vi førhen producerede den største del af fjernvarmen på det naturgasfyrede kraftvarmeværk, har vi nu taget nye anlæg i brug. De hjælper os med at udlede mindre CO2 og producere fjernvarmen mere klimavenligt, mens vi udfaser naturgassen i produktionen. Det arbejde fortsætter ufortrødent.
Vores vej til mindre CO2-udledning
2016
Solvarmeanlæg (156.000 m2). Kan producere 20 procent af det årlige fjernvarmebehov.
2019
Røggaskondenseringsanlæg på kraftvarmeværket, der øger anlæggets virkningsgrad.
2022
Elkedel (50 MW)
2025
Eldrevet varmepumpeanlæg (22 MW)
Biomassekedel (20 MW). Afrænder have- og parkbrændsel.
2026 – 2030
Teknologier, samarbejdspartnere og mulige sektorkoblinger undersøges yderligere, for evt. etablering af yderligere varmeproduktionsanlæg.
Forventet brændselssammensætning i fremtiden
Brændselssammensætning 2025
Tabellen viser de nyeste opgjorte tal for vores brændselssammensætning i produktionen af fjernvarme.
| Kraftvarmeværk | 37,4 % |
| Elkedler | 20,6 % |
| Gaskedler | 2,9 % |
| Overskudsvarme | 1,2 % |
| Solvarme | 18,6 % |
| Varmepumpe | 13,7 % |
| Biomasse | 5,5 % |
Video fra byggeprocessen af varmepumpeanlæg og biomasseanlæg
Visualiseringer af varmepumpeanlæg og biomasseanlæg
Store investeringer er nødvendige
Vejen til mere klimavenlig fjernvarme kræver store investeringer. Silkeborg Forsyning har derfor lagt en ambitiøs plan, der – hvis hele planen gennemføres - implementerer ny, grøn teknologi, som udnytter vedvarende energikilder i varmeproduktionen.
Den samlede investering løber potentielt op i 1,2 milliard kroner, hvor af over 900 millioner kroner allerede er investeret.
Vejen til mere klimavenlig fjernvarme består af fire projekter:
- Projekt 1. Solvarme og røggaskondensering
- Projekt 2. Elkedel og varmepumpeanlæg
- Projekt 3. Biomassekeddel
- Projekt 4. Teknologi, der endnu ikke er besluttet
Projekt 1 er gennemført fra 2016 til 2019. Solparken blev sat i drift i slutningen af 2016 og dækker cirka 20 procent af varmebehovet i Silkeborg. Det nye røggaskøleanlæg blev sat i drift i 2019 og udnytter varmen i røggassen fra kraftværket mere effektivt og bedre end tidligere.
Projekt 2 løber i en projektperiode fra 2021 til 2025. Projektet medfører, at Silkeborg Forsyning i 2022 investerer i en elkedel, der kan levere ca. 50 MW varme, og frem til 2025 i et varmepumpeanlæg, der kan levere 22 MW varme. Begge er i drift.
Projekt 3 kører paralelt med projekt 2 og indeholder en investering i et 20 MW biomasseanlæg, der kan omdanne have-parkaffald til fjernvarme. Biomasseanlægget blev sat i drift slut 2025.
Hvad projekt 4 skal indeholde afhænger af grundige undersøgelser af, hvad den rigtige teknologi skal være i forhold til at gøre fjernvarmen mere klimavenlig. Silkeborg Forsyning er derfor i gang med at undersøge, hvilken teknologi der yderligere skal implementeres i fjernvarmeproduktionen fra 2026 og frem til 2030.
Bliv klogere på biomasseanlægget
Find svar på spørgsmål om biomasseanlægget, som efter planen blev idriftsat slut 2025.
Det er der flere gode grunde til.
Ved at investere i et biomasseanlæg skaber vi yderligere diversificering og øger dermed forsyningssikkerheden. Det er for risikabelt at lægge alle æg i én kurv, så ved at introducere biomasse hjælper investeringen os med at sprede risikoen.
Vores anlæg er unikt designet til at anvende have-/parkaffald (HPA), hvilket adskiller det fra traditionelle anlæg, der overvejende bruger skovbaseret træflis og træpiller.
Endelig viser vores beregninger, at varme produceret på vores biomasseanlæg vil være konkurrencedygtig sammenlignet med alternative energikilder. Så vi sikrer ikke bare forsyningen, men også den billigst mulige varme til forbrugerne.
Anlægget vil bidrage til stabiliserede varmepriser ved at bruge lokal biomasse som er en billig og vedvarende energikilde. Dette reducerer afhængigheden af fossile brændstoffer, som ofte er set underlagt store prisudsving på grund af geopolitiske forhold og udsving i markedet.
Ved at bruge lokal biomasse sikrer vi også en mere forudsigelig prisstruktur, da transportomkostningerne, der jo er påvirket af internationale olie- og gaspriser, kun udgør en mindre del af den samlede brændselsomkostning. Biomasse er desuden en vedvarende ressource, hvilket betyder, at vi ikke risikerer knaphed på samme måde som med fossile brændstoffer. Dette giver os mulighed for at planlægge og forudsige varmepriserne mere præcist over længere perioder.
Anlægget skal primært brænde dansk biomasse i form af have- og parkaffald (HPA). HPA omfatter også træ fra rydninger i forbindelse med ny infrastruktur og bebyggelse, materiale fra råstofgravning og nybyggeri samt biologisk materiale fra beskæringer og vedligeholdelse af veje, jernbaner, elledninger og andre områder, herunder lovpligtig beskæring langs vandløb.
Hvis vi i perioder mod forventning ikke kan skaffe nok HPA, vil vi anvende dansk træflis som erstatning.
På sigt kan vi muligvis begynde at bruge alternative biobrændsler som restprodukter fra konsum- eller foderindustri og nøddeskaller i anlægget. Hvis det bliver teknisk og økonomisk muligt, vil disse materialer blive brugt som supplement til HPA. Vi er dog ikke klar til dette endnu.
Vi kan producere ca. 3.000 ton have- og parkaffalds-brændsel (HPA) på Silkeborg kommunes egne genbrugsplader. Det svarer til 8-10% af værkets forventede årlige forbrug. Derfor vil vi også få tilført HPA fra andre danske kommuner.
Ja, haveaffaldet skal forarbejdes, før det kan bruges som brændsel. Det skal gennemgå en proces, der inkluderer lagring, nedtørring, biologisk formuldning, knusning, sortering og yderligere lagring. Denne proces fjerner jord, sten og andet materiale, der ikke kan brænde. I Silkeborg kommune varetager Silkeborg Genbrug og Affald denne proces med egne maskiner og eget personale.
Nej. Røggassen bliver renset så grundigt, at det stort set kun er vanddamp, der kommer op ad skorstenen.
Forventet tidsplan
At ombygge kraftvarmeværket til at levere klimavenlig fjernvarme er en proces, der tager flere år. Herunder kan du se projektforløbet frem til i dag.
Før Silkeborg Forsyning kunne gå i gang med projektet, skulle Silkeborg Kommune som myndighed godkende varmeprojektforslaget. Kommunen godkendte varmeprojektforslaget i oktober 2021.
Før at varmepumpeanlægget endeligt kunne godkendes, skulle der også gennemføres en vurdering af konsekvenserne for miljøet.
Silkeborg Forsyning udarbejdede udbudsmaterialet til den 50 MW elkedel, der sammen med varmepumpen skal levere den bæredygtige varme. Elkedlen kom i udbud november 2021, tilbuddet blev modtaget i slutningen af december 2021.
Silkeborg Forsyning vurderede de indkomne bud på elkedlen og indgik kontrakt med leverendøren i februar 2022.
El-kedlen var klar til til at producere varme vinteren 22/23.
Silkeborg Forsyning udarbejdede i foråret udbudsmateriale til den 22 MW luft-til-vand varmepumpe, der også skulle etableres. Udbuddet var så stort, at det blev sendt i EU udbud.
I løbet af foråret 2022 udvalgte Silkeborg Forsyning en række mulige leverandører gennem prækvalificering.
Silkeborg Forsyning forventer at kunne indgå kontrakt med en leverandør af varmepumpen samt med en leverandør af biomasseanlægget i efteråret/vinteren 2022. Derudover forventer vi, at elkedelen kommer i drift lige omkring årsskiftet.
I december 2022 indgår Silkeborg Forsyning kontrakt med leverandøren Dall Energy om levering af en 20 MW biomassekedel til afbrænding af have-park brændsel og lokal træflis.
Silkeborg Forsyning indgår i januar 2023 kontrakt med leverandøren Innoterm Energy om levering af et 22 MW luft-til-vand el-drevet varmepumpeanlæg.
Den nye 50 MW elkedel blev idriftsat og leverer nu fjernvarme til Silkeborg by.
Fra januar 2023 til september 2024 blev begge maskinanlæg - biomassekedlen og varmepumpeanlægget - projekteret, fremstillet og monteret på byggepladsen.
Silkeborg Forsyning indgår i oktober 2023 kontrakt med leverandøren Østermark Entreprenørforretning om at levere alle bygninger til begge anlæg.
Oktober 2023 - februar 2025. Bygningsanlæg opføres.
Bygningsarbejdet på pladsen indledes, og alle bygningsanlæg opføres på samme tid hen over foråret og til februar 2025.
De første fundamenter er klar til montage af de første maskindele i marts 2024.
Bygningsarbejdet på pladsen indledes, og alle bygningsanlæg opføres på samme tid hen over foråret og til februar 2025.
De første fundamenter skal være klar til montage af de første maskindele i marts 2024.
I perioden februar til maj 2025 vil begge anlæg - biomassekedel og varmepumpeanlæg - blive kold- og varmtestet med efterfølgende idriftsættelse og indkøring.
Pga. meget varmt vejr i maj 2025, blev 720 timers testen for begge anlæg udskudt til efteråret 2025, hvor testen blev genoptaget.
Primo 2026 er testen af anlæggene ikke afsluttet.
Anlæggene forventes færdigtestet og afleveret fra leverandørerne i løbet af marts måned 2026.
