Kampagnen er nu slut
Resultatet af fjernvarmekampagnen på tværs af hele Silkeborg Syd endte med en tilmeldingsprocent på 43 procent. Vi nåede dermed ikke i mål med de 65 procent.
Men i stedet for at lukke projektet, så genberegner vi nu projektet for at undersøge, om vi alligevel kan give fjernvarme til de mange tilmeldte.
Det er stadig muligt at tilmelde sig fjernvarmen helt frem til den 18. juni 2025, og vi opfordrer stadig til at tilmelde sig. Hver en tilmelding tæller stadig. Jo flere der tilmelder sig, jo bedre er det for muligheden for at få fjernvarmen rullet ud.
Kontakt os for tilmeldning
Ejere af erhvervsejendomme, andelsforeninger og boligselskaber skal kontakte os for rådgivning, prisberegning og tilmelding.
Tlf.: 8920 6400 - Mail: fjernvarme@silkeborgforsyning.dk
Lille, lydløs og nem
Vi lægger store rør i jorden, men det ender som et lille effektivt anlæg uden støj og vandbeholder. Du skal ikke tænke på driften, da vi styrer og overvåger fjernvarmesystemet døgnet rundt.
Konkurrencedygtige priser
Vi har flere typer produktionsanlæg, der bruger forskellige brændsler. Hermed er fjernvarmen mindre følsom overfor prisudsving på ét brændsel, hvilket gør priserne mere stabile.
Spar penge
Lige nu kan du som virksomhedsejer få 40 procent rabat på tilslutningsbidraget. Derudover kan private virksomheder søge Erhvervspuljen og få helt op til 50 procent i tilskud på installation af fjernvarmeanlægget.
Spørgsmål og svar om fjernvarme til erhverv
Hvis du ejer en erhvervsejendom i Virklund, Sejs-Svejbæk, Them, Salten eller Knudlund kan du kontakte os på mailen fjernvarme@silkeborgforsyning.dk eller ringe på tlf. 89 20 64 00 for gratis energirådgivning.
Ved erhvervsarealer opvarmet til under 18 grader kan effektbidraget reduceres.
Under 7 grader: 0,25 x normalt effektbidrag
7’C – 14 grader: 0,50 x normalt effektbidrag
15’C – 17 grader: 0,75 x normalt effektbidrag
Vi gennemgår denne vurdering med dig i forbindelse med din personlige rådgivning.
Hvis du vil tilmelde fjernvarme til din ejendom, skal du betale for at blive tilsluttet. Prisen er individuel, alt efter størrelsen og længden på den ledning, der skal føres ind til din ejendom. Derfor beregner vi en helt fast pris på tilslutningen ved henvendelse inkl. kampagnerabat.
Venter du med at tilmelde dig, til vi har gravet forbi din ejendom, kan du ikke gøre brug af kampagnerabatten.
For at få fjernvarmen syd for Silkeborg (til Virklund, Sejs-Svejbæk, Them, Salten og Knudlund), skal der etableres en stor forsyningsledning, som områderne er fælles om at bidrage til. Byerne betaler selv for forsyningsledningen til deres område, da ’Silkeborg Syd’-projektet ikke må belaste de eksisterende fjernvarmekunder. For erhverv er områdetillægget 135 kr. ex. moms pr. m2.
Fjernvarme er for alle, men der kan være enkelte tilfælde, hvor der skal større tiltag til, før det giver mening. Vores energirådgiver kan give dig gratis rådgivning om omkostninger mm. ved at skifte til fjernvarme.
Silkeborg Forsyning arbejder med en ambitiøs plan, der sænker CO2-udledningen markant fra fjernvarmeproduktionen. Senest i 2030 vil CO2-udledningen fra selve fjernvarmeproduktionen være næsten væk.
Allerede i 2025 er vi nået rigtig langt. I forhold til udgangspunktet fra 2016 vil CO2-udledningen være sænket med cirka 83 procent i 2025. På den måde gør vi vores fjernvarme mere klimavenlig.
Vi råder over solfanger-, varmepumpe- og biomasseanlæg, el- samt gaskedler. Med flere typer anlæg, kan vi altid vælge den løsning, som er billigst. Derudover råder vi over fire store akkumuleringstanke, der kan opbevare varmen. Hermed kan vi undlade at producere energi, hvis priserne er høje.
Erhvervspuljen kan søges på denne hjemmeside. Den rapport, du modtager fra vores energirådgiver, gør det nemt at udfylde ansøgningen.
Hvordan foregår en fjernvarmetilslutning?