Retningslinjer for Silkeborg Forsynings sociale medier
Formål
Silkeborg Forsynings profiler på Facebook og LinkedIn skal være steder, hvor borgere, kunder, samarbejdspartnere og andre interesserede kan følge vores arbejde og indgå i en saglig dialog om vores aktiviteter, projekter og services.
Vi ønsker en åben og respektfuld debat og opfordrer til, at alle bidrager konstruktivt.
Kommentarer og debat
Vi byder spørgsmål, kommentarer, forslag og saglig kritik velkommen.
For at sikre en god tone og en relevant debat forbeholder vi os retten til at moderere indhold på vores egne kanaler.
Indhold, der kan slettes
Vi forbeholder os retten til helt eller delvist at skjule eller slette kommentarer, opslag eller andet indhold, som:
- Indeholder personangreb, chikane eller nedladende omtale af enkeltpersoner.
- Indeholder hadefulde, diskriminerende eller truende ytringer.
- Indeholder injurierende eller åbenlyst urigtige oplysninger om personer eller virksomheder.
- Indeholder bandeord, groft sprog eller stødende indhold.
- Indeholder reklamer, spam eller gentagne opslag uden relevans for emnet.
- Indeholder links til sider eller indhold, som vurderes at være uvedkommende for debatten.
- Deler personfølsomme oplysninger om andre.
- Er i strid med gældende lovgivning.
Afsporing af debatten
Silkeborg Forsynings sociale mediekanaler er ikke et generelt debatforum. Kommentarer skal have en naturlig sammenhæng med emnet i det oprindelige opslag. Vi forbeholder os derfor retten til at fjerne kommentarer, der afsporer debatten eller anvender opslaget til at diskutere andre emner.
Hvis du ønsker at diskutere et andet emne eller du har kritik eller andet, du vil drøfte, er du velkommen til at kontakte os direkte via vores kontaktformular.
Kritik er velkommen
Vi sletter ikke kommentarer alene, fordi de er kritiske over for Silkeborg Forsyning.
Salig og respektfuld kritik er en vigtig del af dialogen, og vi bestræber os på at besvare spørgsmål og kommentarer så godt som muligt.
Gentagne overtrædelser
Ved gentagne eller grove overtrædelser af disse retningslinjer kan vi vælge at blokere brugere fra vores sociale mediekanaler.
Besvarelse af henvendelser
Vi bestræber os på at besvare relevante henvendelser hurtigst muligt inden for normal arbejdstid.
Sager, der kræver behandling af personoplysninger eller konkrete kundesager, håndteres ikke i kommentarfeltet og vil blive henvist til vores normale kontaktkanaler.