Om garantiordningen
Hvis din eksisterende varmeløsning går i stykker, inden fjernvarmen er kommet til din ejendom, hjælper vi dig.
Når det er endeligt besluttet, om fjernvarmeprojektet i et område realiseres, tilbyder vi en garantiordning til tilmeldte ejendomme, der har underskrevet en tilmeldingskontrakt. Lige nu tilbyder vi garantiordningen til tilmeldte ejendomme i Grauballe, Skægkær/Sejling og Resenbro/Skærbæk.
- Garantiordningen gælder for din ejendoms primære varmekilde og er betinget af, at du har fået udført service efter det anbefalede tidsinterval.
- I garantiordningen tilbyder vi reparation af din primære varmekilde med 1 års garanti.
- Egenbetaling til reparationen i garantiordningen er på 2.500 kr. pr. reperation inkl. moms, som betales af dig, som ejer ejendommen.
Det skal du være opmærksom på
Før du kontakter os, er det en god idé at tjekke:
- Om der er vand på anlægget.
- Om der er strøm på anlægget.
- Om der er tændt for kontakten på væggen/anlægget.
- Om sikringen i el-skabet er i orden.
- Om der er strøm i ejendommen. Hvis ikke, skal du kontakte dit el-selskab.
Når du har tjekket dit anlæg og strømmen og har konstateret, at du har brug for at benytte garantiordningen, skal du udfylde formularen nedenfor.
Hvis garantiordningen skal dække, skal du igennem formularen for at få din skadeskode.
Når du har udfyldt formularen, vil du få oplyst din skadeskode samt kontaktoplysninger på vores VVS-koordinator, som du skal aftale nærmere med, hvornår skaden skal udbedres.
VVS-arbejdet bliver udført i normal arbejdstid. Ved arbejde udenfor normal arbejdstid er alle ekstraomkostninger for din egen regning.
Du kan selvfølgelig være så uheldig, at din varmekilde ikke kan repareres, eller at det ikke er økonomisk forsvarligt at reparere den.
Såfremt din varmeinstallation ikke kan repareres, tilbyder vi at sætte et andet gasfyr op eller en el-varmeunit, alt efter hvor længe der går, inden fjernvarmen kommer til dig.
Vi dækker ikke eventuelle ekstra driftsomkostninger ved en midlertidig varmeunit.
Der er ingen begrænsning for, hvor mange gange du kan benytte garantiordningen til at holde din nuværende varmekilde i gang, mens du venter på fjernvarmen.
Garantiordningen dækker
- Defekt oliefyr
- Defekt gasfyr
- Defekt varmtvandsbeholder
- Defekt cirkulationspumpe
Garantiordningen dækker ikke
- Radiatorer og termostater
- Gulvvarmestyring
- Cirkulationspumpe til varmt vand
- Lækage på rør
- Service/rensning af fyr og forebyggende vedligeholdelse
- Vandpåfyldning
- Fejl og strømsvigt på elektriske installationer
- Solvarmeanlæg
- Defekt pillefyr eller varmepumpe
- Udkald ved manglende gas
Listen er ikke udtømmende.
Her giver du os besked
Udfyld formularen herunder for at benytte dig af garantiordningen.
Når du har udfyldt formularen:
- Får du tilsendt din skadeskode på mail.
- Får kontaktoplysninger på vores VVS-koordinator, som du skal kontakte og aftale nærmere med.