Fjernvarme til Them og Salten
Nem, stabil og fremtidssikker varme
Nem, stabil og fremtidssikker varme
Vi er efterhånden kommet godt ind i det nye år, og arbejdet med fjernvarmeprojektet til Silkeborg Syd, herunder Them og Salten, er kommet et godt stykke videre. Læs her, hvilke processerne der foregår lige nu, og hvor langt de er kommet.
Længere nede på siden kan du finde den forventede tidsplan for gravearbejdet i Them og Salten.
Siden opdateres løbende.
Har du modtaget direkte besked fra os om at vælge fjernvarmeanlæg og booke screeningsbesøg? Så er tiden til det nu. Du bestiller dit fjernvarmeanlæg længere nede på denne side.
Vælger du her Unit⁺ ordningen eller køber din unit af os (Køb selv 1), er det obligatorisk, at du får et screeningsbesøg af os, hvis du ikke allerede har fået et.
Et screeningsbesøg er et gratis og uforpligtende besøg hjemme hos dig, hvor du sammen med vores fjernvarmetekniker gennemgår, hvordan fjernvarmen kan komme ind i din bolig.
Du har også mulighed for at stille vores fjernvarmetekniker spørgsmål om fjernvarme.
OBS! Har du allerede haft besøg og er blevet forholdt muligheden for en skråboring, er denne løsning ikke længere mulig. Vi anbefaler derfor et nyt besøg.
Selvom kampagneperioden er ovre, kan du stadig nå at tilmelde dig fjernvarme til kampagnepris. Det kan du helt frem til, at gravemaskinerne er nået forbi dit hus. Tilmeld dig længere nede på siden.
Læs svar på de mest stillede spørgsmål om fjernvarme til nye områder her.
Hvis din eksisterende varmeløsning går i stykker, inden fjernvarmen er kommet til din ejendom, hjælper vi dig. Vi tilbyder en garantiordning til tilmeldte ejendomme i Sejs-Svejbæk, der har underskrevet en tilmeldingskontrakt.
Tilskuddet til gratis frakobling søger du gennem Statens Afkoblingsordning hos gasdistributøren Evida, som løbende lukker op for nye puljer. (Evida oplyser, at det normale gebyr for frakobling er 9.500 kr. inkl. moms.)
Indtil videre kan man søge ordningen til og med 2026. Det er muligt at søge tidligst et år før forventet frakoblingsdato.
OBS: Det er endnu ikke politisk besluttet, om ordningen skal forlænges. Brancheforeningen Dansk Fjernvarme forventer, at ordningen vil blive forlænget.
Bliver ordningen aktuel for dig, er det dit eget ansvar som kommende fjernvarmekunde at søge puljen. Søg først puljen, når du har hørt fra os med en konkret anbefaling til frakoblingsdato for din vej. Afvent derfor.
Hvis du køber din unit, kan du få håndværkerfradrag for VVS’erens arbejdsløn.
Hvis du køber den af os (Køb Selv 1), vil omkostningerne til arbejdslønnen fremgå af fakturaen.
Hvis du selv køber anlægget (Køb Selv 2), skal du være opmærksom på denne mulighed.
Tidsplanen beskriver, hvordan vi forventer at gravearbejdet forløber. Bemærk, at der kan komme forskydninger blandt andet på grund af vejret (opdateret april 2026).
Tilmeld dig fjernvarme ved at indtaste din adresse i feltet nedenfor. Herefter vil du blive ført til tilmeldingsformularen.
OBS: Du betaler ikke ved tilmelding, men først når du er tilsluttet og kan tænde for fjernvarmen.
OBS: Du betaler ikke ved tilmelding, men først når du er tilsluttet og kan tænde for fjernvarmen.
Prisen for tilslutning består af et tilslutningsbidrag på 22.500 kr. for indføring af fjernvarme på din grund (kampagnetilbud) + et områdetillæg på 27.000 kr. for forsyningsledningen til byerne i Silkeborg Syd.
Venter du med at tilmelde dig, til vi har gravet forbi dit hus, vil prisen for tilslutning stige til 66.750 kr. inklusiv tilslutningsbidrag og områdetillæg (2024 pris).
Du har tre muligheder for betaling af din tilslutning:
Når du har tilmeldt dig fjernvarme, skal du bestille et fjernvarmeanlæg – kaldet en fjernvarmeunit. Silkeborg Forsyning tilbyder to produkter, som du kan vælge imellem: Unit⁺ og Køb selv.
Du kan også selv stå for at købe din unit af en VVS’er og aftale nedtagning af nuværende anlæg og installation med dem. Du har dermed selv ansvar for drift og vedligehold.
Udover tilslutningen skal du betale for dit fjernvarmeanlæg (også kaldet en unit). Unitten erstatter din nuværende varmeinstallation og sikrer, at fjernvarmevandet fordeles ud til dine radiatorer, din gulvvarme og opvarmer dit brugsvand.
Du har tre muligheder for betaling af din unit:
Prisen består af en variabel del – dit forbrug – samt faste omkostninger.
Forbrug:
Dækker over den mængde varme, som du bruger. Når du f.eks. tænder for din radiator, registrerer din varmemåler dit forbrug af fjernvarme. Dette forbrug måles i megawatt (MWh). Prisen for en MWh er 800 kr. inkl. moms (2026-pris).
Effektbidrag:
Er bl.a. udgifter til drift og vedligeholdelse af ledningsnet og produktionsanlæg, så du altid har mulighed for at varme din bolig op. I 2026 ligger den årlige pris på 19 kr. inkl. moms pr. m2.
Abonnementsbidrag:
Dækker bl.a. udgifter til kundeservice, administration og drift af fjernvarmemålere. I 2026 er den årlige pris 1.050 kr. inkl. moms.
125 m2 – årligt varmeforbrug 13,4 MWh*
*Standardhus ifølge Energistyrelsen
Forbrug: 13,4 MWh * 800 kr. = 10.720 kr.
Effektbidrag: 125 m2 * 19 kr. = 2.375 kr.
Abonnementsbidrag: 1.050 kr.
I alt: 14.145 kr.

Fjernvarme er fremtiden
Har du et gasfyr, kan du forvente, at du bliver nødt til at skifte opvarmningsform. Ambitionen fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er nemlig, at der fra 2035 ikke længere skal være boliger i Danmark, der opvarmes af gasfyr.
Gaskunder foretrækker at skifte til fjernvarme. Over 90 procent af dem, som skal skrotte gasfyret i 2026, angiver, at de vil skifte til fjernvarme. Det viser tal fra det statslige gasdistributionsselskab Evida.

Lille, lydløst og selvkørende
Vi lægger store rør i jorden, men det ender som et lille lydløst anlæg hos dig. Fjernvarmeanlægget passer ind i de fleste skabe, og det har ingen varmtvandsbeholder – så den plads sparer du.
Når først fjernvarmen er installeret, skal du ikke selv gøre noget. Der er ingen lovpligtig service på anlægget, det kræver minimalt vedligehold, og så har det en forventet levetid på 20-25 år

Robust produktion sikrer stabile og gode priser
Vi udnytter mange forskellige energikilder i vores produktionslæg til fjernvarmen: solvarmeanlæg, elkedler, biomasseanlæg, varmepumper og kraftvarmeværk, der leverer overskudsvarme fra elproduktion.
De mange forskellige anlæg sikrer, at vi altid kan producere fjernvarmen så billigt som muligt og gør den mindre følsom overfor prisudviklingen på ét bestemt brændsel. Det sikrer mere stabile priser for vores kunder.
I perioden fra 2020 til 2024 var de gennemsnitlige årlige omkostninger til fjernvarme lavere end omkostningerne til både naturgas og varmepumpe.

Mindre CO2-udledning
Fjernvarme luner inde og gør nytte ude. I 2016 satte vi verdens største solvarmeanlæg i drift. Det markerede begyndelsen på at udfase vores naturgasfyrede kraftvarmeværk og sænke CO2-udledningen fra vores fjernvarmeproduktion.
I øjeblikket indkører vi et nyt biomasseanlæg, som kan udnytte en del af have- og parkaffaldet fra vores genbrugspladser, og Nordeuropas største industrielle luft-til-vand-varmepumpeanlæg. De to nye anlæg er med til at sænke CO2-udledningen yderligere.
Frem mod 2030 arbejder vi på at sænke CO2-udledningen endnu mere.

Nemt og driftssikkert
Vi styrer og overvåger fjernvarmesystemet døgnet rundt, så du ikke selv skal tænke over din varme. Vi står også for at renovere ledningsnettet. Fjernvarmeledningen på din grund skal du ikke bekymre dig om – det er nemlig os, der vedligeholder den.
Hvis projektet realiseres, er alle tilmeldte med i en garantiordning, hvor vi reparerer din nuværende varmeløsning.

Din bolig kan blive mere værd
Flere analyser viser, at fjernvarme giver dit hus en højere salgspris, end hvis du har gas. Det skyldes blandt andet, at fjernvarme kan forbedre energimærkningen og ikke forringer din boligs udseende.
Samtidigt ønsker mange købere ikke boliger med gasfyr, da denne opvarmningsform skal udfases.

Hvordan foregår en fjernvarmetilslutning?
Se en optaget version af informationsmødet, som blev afholdt i Them Hallerne 5. december.
Hør om:
Har du spørgsmål til projektet?
Ring 89 20 64 00
Mail fjernvarme@silkeborgforsyning.dk