Tilslut byggevand
Fra den 1. januar 2024 skal alt vand til midlertidig brug måles og sikres med TBS-ventil min. kategori 4. Det gør vi for at sikre vores drikkevand mod forurening fra tilbagestrømning.
I forbindelse med byggevandsinstallationer skal vi sikre, at installationen altid er opsat med korrekt tilbagestrømningssikring og fungerer, som den skal. Du har mulighed for at vælge mellem to løsninger: En midlertidig byggevandsmåler eller en byggevandskuffert.
Løsningen med byggevandskufferten er den letteste løsning for dig. Byggevandskufferten indeholder nemlig – udover vandmåleren – en tilbagestrømningssikring (TBS-ventil). Hvis du vælger en midlertidig byggevandsmåler, skal du sikre, at vandinstallationen opbygges med en tilbagestrømningssikring (TBS-ventil) – kategori 4.
Hvis der aftappes vand på pladsen uden en byggevandskuffert eller byggevandsmåler med TBS-ventil - kategori 4, opkræver vi et kontrolgebyr på 3.125 kr. inkl. moms (2026-pris) plus et skønnet forbrug.
OBS: Hvis du renoverer eller bygger til et eksisterende hus, er det ikke nødvendigt med en byggevandsmåler. Vandforbruget skal i dette tilfælde afregnes gennem husets egen vandmåler, som skal være sikret med TBS-ventil minimum kategori 2.
Vælg mellem to løsninger
Byggevandskuffert
Leje og udlevering af byggevandskuffert.
Oprettelse: 775 kr. eks. moms. Månedlig leje: 311 kr. eks. moms.
Byggevandsmåler
Udlevering af byggevandsmåler med obligatoriske kontrolbesøg.
Oprettelse: 950 kr. eks. moms.
Montage af byggevandskuffert efter aftale: 700 kr. eks. moms
Husk at søge om vandtilslutning
Inden du ansøger om byggevand, er det vigtigt, at du husker at søge om og betale for vandtilslutning.
Ansøg om byggevand
I formularen kan du ansøge om byggevand. Når du har ansøgt, går der minimum to dage, før du kan afhente en byggevandskuffert/byggevandsmåler.