Vandtrappe fra renseanlæg, hvor der løber renset spildevand

Spørgsmål & svar om spildevand

Har der været meget sne, og melder tøvejret snart sin ankomst? Store mængder vand fra den tøede sne kan gøre skade på dit hus, hvis det ikke ledes rigtigt bort. Se, hvordan du kan forberede dig på, at sneen tør. 

 

Oplever du problemer som følge af meget smeltet vand fra sne, så kontakt dit forsikringsselskab.
 

1. Fjern sne ved husmuren inden tøvejr

Du kan fjerne de store mængder sne, der ligger op af husets sokkel og fundament, mens det stadigvæk er frostvejr. Hvis ikke sneen fjernes, kan den, når det tør, være skyld i vandskader og opfugtninger af ydermuren.

 

2. Tjek nedløb, inden sneen smelter

Du kan tjekke, at alle tagrender og nedløb fungerer, som de skal. Hvis der er snavs, blade og grene i tagrenden, bør du fjerne dem, så alt smeltevand frit og sikkert kan ledes væk fra dit hus. Tjek også, om nedløbet er stoppet af frostklumper.

 

3. Hold øje med fygesne på loftet

Tjek dit loft for fygesne, og fjern det med det samme. Hvis fygesne på loftet smelter, kan det være skyld i vandskader, som normalt ikke dækkes af forsikringsselskaberne.

 

4. Tjek riste og brønde før tøvejr

Du kan sørge for, at alle riste og brønde i belægninger er fri for sne, is og snavs, så smeltevandet kan ledes væk. De store mængder vand, der kommer, når det bliver tøvejr, har svært ved at trænge ned i den frosne jord.

 

5. Fjern sne på tag og i tagrender

Fjern sne på tag og i tagrender med en kost, hvis der ligger meget. Meget sne kan hindre vandet i at passere i tagrenden, så smeltevandet i stedet løber over kanten og ned på huset.

 

6. Pas på oversvømmelse

Hvis dit hus har en niveaufri indgang uden trappe med direkte adgang til haven, skal du passe på oversvømmelse. I så fald bør du have afløbsriste mellem husets indgang og terrænet samt fald i terræn væk fra huset.

 

Læs mere hos Bolius.

Det er dit eget ansvar at sørge for afledning af vand fra kælderen. Det er derfor dit eget ansvar at sikre kælderen mod oversvømmelser. Læs mere om kloakvand i kælderen fra Teknologisk Institut.

Oplever du vand i kælderen, skal du kontakte dit forsikringsselskab. 

 

Silkeborg Forsyning har pligt til at fjerne dit spildevand fra stueplan. 

Forsyningen har ansvaret for, at det offentlige kloaksystem er i orden. Det offentlige kloaksystem går normalt ind til skel.

Oplever du spildevand på stueplan, kontakt da dit forsikringsselskab som det første. 

 

Sådan kan du undgå at få vand i kælderen

Du kan sikre din kælder mod oversvømmelse ved at etablere en pumpe, et højvandslukke eller lignende. Miljøministeriet og Naturstyrelsen har sammen lavet en hjemmeside, Klimatilpasning.dk, hvor du kan få inspiration til, hvordan du undgår problemer med vand i kælderen.

 

Er vejen kommunal/offentlig, skal du tage kontakt til Silkeborg Kommunes vejafdeling, Team Drift på tlf. 8970 1402 eller på mail: Team.drift@silkeborg.dk.

Er vejen privat fællesvej, er det den lokale grundejerforening eller grundejer, der har ansvaret for at lede vandet væk. 

Ved skybrud eller tøbrud må der forventes midlertidigt vand på vejen.

Oplever du kloaklugt i din bolig kan der være tale om en udtørret vandlås.

Der er gerne vandlås i alle gulvafløb samt i afløbet på håndvaske.

Problemet løses nemt ved, at hælde et par liter vand ned i afløbet. En vandlås kan blive suget tom ved kraftigt regnskyl eller hvis der bliver arbejdet på kloaksystemet nær din bolig.

Husk at fylde vand i alle boligens vandlåse.

Hvis dette ikke hjælper, bør du kontakte en autoriseret kloakmester.

Hvis kloakken er stoppet skal du undersøge om det er i dit eget kloaksystem det er galt eller i vores hovedledninger.

Vi ejer, drifter og vedligeholder kloakledningerne i vejen og frem til skel.

Du ejer, drifter og vedligeholder kloakledningerne på din egen grund.

Har du en skelbrønd kan du løfte dækslet og se om der står vand i brønden. Er brønden tom er proppen i dit eget system og du skal selv kontakte og bekoste en slamsuger.

Er skelbrønden fuld er problemet formentlig i vores system og så skal du kontakte os. Er fejlen i vores del af systemet betaler vi for oprensningen.

Du kan kontakte os på tlf. 8920 6400

Uden for vores åbningstid kan du kontakte Midtjysk Brand og Redning - tlf. 8970 3599

Rotter er smittebærer af farlige sygdomme og et skadedyr, der hvert år ødelægger for millioner af kroner. Derfor er det vigtigt at bekæmpe dem hurtigst muligt.

Ser du en rotte, eller oplever du spor efter rotter (huller i jorden, lugt el. lign.), skal du anmelde det til Silkeborg Kommune.

Rottebekæmpelse koster dig ikke noget. Du betaler allerede over ejendomsskatten.

Læs mere om rottebekæmpelse og anmeldelse på Silkeborg Kommunes hjemmeside.

Silkeborg Kommune tillader ikke, at man monterer en affaldskværn i sin køkkenvask til organisk affald. 

Brug af køkkenkværn medfører et unødvendigt forbrug af rent drikkevand, som vi efterfølgende skal bruge mere energi på at rense. Desuden er spildevandssystemet ikke dimensioneret til at transportere større mængder affald.

Nej, det må du ikke.

Inden for skel ejer du selv kloakken og har selv ansvaret for, at systemet er vedligeholdt og fungerer optimalt.

Hos Silkeborg Forsyning ved vi ikke hvor dine interne stikledninger ligger.

Oplysninger om kloakken på egen grund kan du ofte finde i Silkeborg Kommunes Byggesagsarkiv

Hold dækslerne til dine skelbrønde synlige.

Silkeborg Forsyning har separatkloakeret over 90 procent af kloakkerne i kommunen. Når der er separatkloakeret, løber regnvand og spildevand i hvert sit kloakrør. Kun spildevand ledes til renseanlæg, mens regnvand ledes ud i vandløb, søer eller til nedsivning. Det er grundejerens ansvar at sørge for at separere kloakken på egen matrikel.

På Silkeborg Kommunes hjemmeside har de samlet en masse informationer om fælleskloak og separatkloak. Læs mere her.

 

 

 

Åbn Orbi GO for at se vores samlede ledningsnet.

Alle mål og koter i kortet er vejledende og uden ansvar.

Du kan søge dig frem til en adresse og tænde og slukke for de forskellige ledningsarter og baggrundskort.

Detaljeringsniveauet ændres afhængigt af zoomforhold.

Bor du uden for byen hvor der ikke er offentlig kloak har du formentlig en septiktank.

Vi har her samlet informationer om tømningsordning for septiktanke

Når du ejer et hus, er alle kloakledninger på din grund din private ejendom.

Det er dit ansvar at holde kloaksystemet i orden. 

 

Vi har her samlet en række af ting du selv kan gøre for at passe på dit eget anlæg og vores fælles anlæg.

Se listen her

Er der fundet en skade, efter et projekt vi har været involveret i? 

For at sikre dig hurtig og nem hjælp har vi lavet en guide til dig her, så du nemt kan se, hvad du skal gøre.

Først skal du anmelde skaden til dit eget forsikringsselskab
Vi anmelder også skaden til vores forsikringsselskab. Bemærk, at hvis skaden kan udvikle sig, eller der kan opstå følgeskader, så skal du forsøge at stoppe eller begrænse skaderne.

Hvis dit forsikringsselskab dækker skaden, så:
a. undersøger dit forsikringsselskab skadens omfang, hjælper dig med at udbedre skaden og sender dig en oversigt over erstatningens beløb.
b. retter dit forsikringsselskab krav mod Silkeborg Forsyning og vores forsikringsselskab (policenr. 5401741).

Hvis dit forsikringsselskab IKKE dækker skaden, så:
a. skal du få afvisningen skriftligt og sende den videre til Silkeborg Forsyning på: mail@silkeborgforsyning.dk sammen med følgende oplysninger, som vi skal bruge for at behandle skaden:

  • Den skriftlige afvisning samt dit navn, adresse og kontaktoplysninger
  • Oplysninger om dit forsikringsselskab (navn og policenummer)
  • Oplysninger om skaden (hvor, hvornår og hvad skete der?)
  • Oplysninger om de beskadigede genstande (f.eks. art, alder, købspris, nypris) sammen med relevante bilag og gerne fotodokumentation
  • Dit forventede erstatningskrav

b. behandler Silkeborg Forsyning og vores forsikringsselskab din anmeldelse i overensstemmelse med de gældende erstatningsregler, og vi kontakter dig igen, når sagen er afgjort.

Du skal forvente behandlingstid, inden du får afgørelsen.

Bemærk, at fordi dit forsikringsselskab har afvist skaden, så skal du selv betale for at udbedre skaden, indtil erstatningsansvaret er afgjort.

Læs vores folder om skader hos 3. part ved projekter for spildevand og vandforsyning. 

 

Når vandet kommer

Klimaforandringerne betyder, at det regner mere og kraftigere i Danmark. Det kan få betydning for dig, hvis du bor tæt på en sø eller et vandløb. Eller hvis kraftig regn trænger ind i din kælder.

Som boligejer er der en del ting, du selv har ansvar for, når vandet bliver et problem. Det kan du læse meget mere om nedenfor. 

Hos Bolius får du uvildig viden om, hvordan du kan beskytte din bolig mod oversvømmelser.

Sådan kommer du af med dit regnvand

Klimaforandringerne betyder mere og kraftigere regn. Som husejer kan du selv gøre noget for, at vandet ikke gør skade på din ejendom.

Sådan kan du undgå at få vand i kælderen

Vand i kælderen kan komme fra kloakken fra indtrængende grundvand eller som regnvand. Som grundejer er det dit ansvar at forhindre, at det kan ske i dit hus. Få tips og tricks til at undgå det. 

Pumpebrønd

En pumpebrønd kan opsamle kloakvandet, når det regner kraftigt, så du slipper for oversvømmelse af kælderen. Det er den sikreste løsning, men også den dyreste. Mindre pumpebrønde kan benyttes til omfangsdræn. Læs mere hos Bolius.

Omfangsdræn

Et omfangsdræn kan være en god løsning på fugt i fx soklen, fundamentet og kældervægge. Det er dog en bekostelig affære og kræver de rette jordforhold. Læs mere hos Bolius.

Højvandslukke

Et højvandslukke kan forhindre kloakvand i at løbe baglæns i kloakken og op igennem dit kælderafløb eller toilet, når det regner kraftigt. Det skal efterses og rengøres én gang om året. Læs mere hos Bolius og se filmen herunder.