Solcellepark

Priser: Fjernvarme

Hvorfor er prisen på fjernvarme steget i løbet af de foregående år?

I løbet af 2021 og 2022 steg prisen på fjernvarme fra Silkeborg Forsyning flere gange grundet energikrisen. I 2023 fastholdt vi prisen på fjernvarmen, og i 2024 satte vi prisen på fjernvarme ned med 5 procent.

Vi gør nu alt, hvad vi kan, for at varmeprisen kan sættes yderligere ned igen. Energipriserne er faldet tilbage igen efter at have været meget høje i især sidste del af 2021 og hele 2022, men de er ikke helt nede på det niveau, der var før energikrisen.


Priser på naturgas er stadig højere end tidligere

Vi er afhængige af naturgas i vores varmeproduktion. Vi køber naturgas til børspriser. I 2020 var vores gennemsnitlige børspris på naturgas (uden levering, afgifter med videre) 1,14 kr. pr. nm3. I 2021 var den 4,16 kr. pr. nm3, i 2022 9,56 kr. pr. nm3 og i 2023 har den været 4,62 kr. pr. nm3.

At vi ikke kan sænke varmeprisen yderligere endnu skyldes derfor blandt andet, at naturgasprisen ikke er faldet tilbage på det niveau, som den var før energikrisen.
 

Holdt igen på prisstigningerne 

Under energikrisen fulgte vi regeringens ønske om, at forsyningsselskaberne viste mådehold, da priserne steg. Dengang lod vi derfor ikke hele prisstigningen slå igennem overfor vores kunder.

Derfor har varmeprisen i 2022 ikke kunnet dække alle vores omkostninger, hvorfor vi var nødt til at fastholde den i 2023. Naturgaspriserne i 2022 var  ikke blot dobbelt så høje som tidligere, men over 8 gange så høje som i 2020. Derudover udsatte vi også nogle afskrivninger, hvilket Varmeforsyningsloven giver mulighed for.

Den samlede konsekvens heraf er, at priserne ikke falder lige så hurtig tilbage igen, da pengene skal betales for varmen.


Omstilling af fjernvarmeproduktion

Vi er i gang med at omstille vores fjernvarmeproduktion væk fra naturgas, og vi investerer derfor i nye produktionsanlæg.

I første omgang har vi investeret i yderligere elkedel-kapacitet. Det har været en medvirkende årsag til, at vi trods den fortsat høje gaspris kan sænke varmeprisen med 5 procent i 2024. Når nye produktionsanlæg kommer i drift, forventer vi, at de vil være med til at sænke prisen på fjernvarme.

Prisstigninger

Dette er den tredje prisstigning siden efteråret 2021, hvor den første blev meldt ud. Siden efteråret har forbrugsbidraget udviklet sig således:

 

Fra

Til

Pris

 

01.01.2021

 

31.10.2021

 

475 kr. inkl. moms/MWh

 

01.11.2021

 

28.02.2022

 

670 kr. inkl. moms /MWh

 

01.03.2022

 

30.09.2022

 

735 kr. inkl. moms/MWh

 

01.10.2022

 

---

 

855 kr. inkl. moms/MWh