HØJTID ER SPILDTID: IGEN GAV DECEMBER OG JANUAR REKORDMEGET MADAFFALD FOR ÅRET

10. februar 2026

Jul og nytår er festlige begivenheder, som mange silkeborgensere fejrer med god mad i rigelige mængder. Med mere forbrug følger der dog også mere madaffald i december og januar – meget mere.

Madaffald indsamlet i Silkeborg Kommune December og januar er de måneder, hvor der indsamles suverænt mest madaffald i Silkeborg Kommune.

På intet andet tidspunkt om året indsamler Silkeborg Forsyning så meget madaffald, som i december og januar måned. Og denne gang var ingen undtagelse.

I december 2025 indsamlede vi 576.940 kg madaffald fra Silkeborg Kommunes borgere, mens der i januar 2026 blev indsamlet 619.280 kg madaffald.

Dermed lå de to måneder henholdsvis 13,6% og 21,9% over gennemsnittet for februar-november 2025, som var 508.036 kg.

Og de tal ser meget ud som året før; i december 2024 blev der indsamlet 576.420 kg, mens januar 2025 resulterede i 630.280 kg. Det var således 13% og 23,6% over gennemsnittet for februar-november i 2024 på 510.008 kg.

I sommermånederne, når mange er ude at rejse, er madaffaldet på sit laveste. I gennemsnit blev der indsamlet 483.687 kg madaffald i juni, juli og august 2025.

Graf der viser indsamlet affald fordelt på årets måneder. December og januar er de måneder, hvor Silkeborg Forsyning indsamler mest madaffald. Kilde: Silkeborg Forsyning Genbrug og Affald.

Ikke alt madaffald er madspild

Fraktionen Madaffald er gjort af både uspiselige dele af fødevarer, fx kernehus, andeskrog og kaffegrums – reelt madaffald – og madspild. Madspild er mad, der på et tidspunkt var spiselig, men alligevel endte i en grøn pose frem for mavesækken.

For de fleste fødevarer gælder det, at hovedparten af vægten udgøres af den spiselige del. Eksempelvis vejer en appelsins frugtkød mere end dens skræl og et æg mere end dets skal.

Derfor kan det ikke undgås, at der i de ekstra store dynger af indsamlede grønne affaldsposer ligger markant mere mad, som kunne have været spist, end normalt.

Hvor meget er imidlertid umuligt for Silkeborg Forsyning at sige; i den seneste kortlægning af husstandsindsamlet affald anslår Miljøstyrelsen, at madspild udgør 18% af husstandsindsamlet affald i Danmark.

Tabel om hvor madaffald og -spild kommer fra. Sådan fordeler madaffald og -spild sig på kildeniveau i Danmark. Kilde: Miljøstyrelsen.

Spild af mad er spild af ressourcer

Det er vidt forskelligt, hvor stort et klimaaftryk produktionen af en fødevare har. Eksempelvis udleder fremstillingen af 1 kg rødkål 0,29 kg CO2, mens fremstillingen af 1 kg flæskesteg udleder 4,46 kg CO2 ifølge Den Store Klimadatabase. Forskellene til trods kræver det altid landareal, ressourcer og energi at fremstille, transportere og tilberede en madvare.

Når man sorterer sit madaffald korrekt, kan en del af den indlejrede energi, der er i det, reddes fra at gå tabt. Madaffald, som Silkeborg Forsyning indsamler, bruges til at producere biogas og ender efterfølgende som gødning.

Det bedste for både pengepungen og planeten vil dog altid være ikke at købe mere mad, end man kan nå at spise, før det bliver dårligt.

Sådan undgår du madspild

Der er mange måder, du kan reducere dit madaffald og -spild. Det vigtigste er ikke at tro, at du skal følge alle rådene på én gang.

Start med det, som passer ind i din hverdag, og byg på, i takt med du oplever, hvordan dine nye vaner sparer dig tid, besvær og penge.

  • Lav madplan: Planlæg dine måltider for ugen. Et godt tip er at lave mad til to aftener ad gangen – så er der altid lette rester, hvilket også sparer tid i hverdagen.
  • Kig i køleskabet, før du køber ind: Tjek, hvad du allerede har, og se desuden efter, om du har mad, som er ved at udløbe på datoen, så du kan nå spise det i tide.
  • Skriv en indkøbsseddel (og hold dig til den): Butikkerne lokker med tilbudsfælder, der skal få dig til at bruge penge. Det er altid billigere at gå uden om en varer, du ikke har brug for – uanset hvor lav prisen er.
  • Først ind, først ud: Placér nye varer bagest i køleskabet, så ældre varer står forrest og bruges først.
  • Frys madrester ned: Frys overskydende mad eller råvarer, der ikke kan nå at blive spist.
  • Husk, at "mindst holdbar til" ikke betyder "smid ud efter": Brug sanserne til at vurdere, om maden stadig er god (det er den som regel).
  • Lav mindre portioner: Tilpas opskrifter til dit behov, eller brug resterne til en ny ret.
  • Kreativ restemad: Lav fx omelet, suppe eller wok af rester. Langt de fleste rester fungerer også glimrende som fyld i madpandekager.
  • Brug skaller og rester: Skræller fra grøntsager kan ofte bruges til bouillon, brød kan blive til croutoner, og ben kan bruges til suppe.
  • Lær at konservere: Prøv at sylte, tørre eller fermentere overskydende grøntsager og frugt fra køkkenhaven/drivhuset.
  • Brug dit kaffegrums: Kaffegrums kan i små mængder bruges som en fremragende bodyscrub, der giver fløjsblød hud på hænder, fødder og krop. Dertil er kaffegrums fantastisk gødning til planter, der trives i sur jord, fx rododendron, blåbær og lyng.
  • Brug apps: Der findes masser af apps, der hjælper dig med at reducere dit madaffald.
  • Kunstig intelligens til kreativ restemad: Kunstig intelligens kan være en stor hjælp til at gennemskue, hvordan du kan bruge, hvad du har i køleskabet, til at kokkerere.
  • Udforsk opskrifter: Søg efter "zero waste"-opskrifter for at få nye ideer til at bruge rester.
  • Kast et blik ned i din beholder til madaffald med løbende mellemrum: Hvad smider du faktisk ud? Måske vil du bemærke et mønster i dit affald. Når dit brød tit at blive muggent? Bliver dine bananer helt brune, og ender din ost tør? Hold øje med, hvad du smider ud, og justér dine vaner derefter.
Skraldebil aflaster rest- og madaffald Skraldebiler, som indsamler rest- og madaffald, har to kamrer, så fraktionerne ikke blandes sammen.