Få styr på din returtemperatur og spar penge på varmeregningen

Vidste du, at du kan spare penge på din varmeregning? Svaret ligger i det, der bliver kaldt returtemperatur.

Det er temperaturen på det fjernvarmevand, du sender fra dit hjem til varmeværket. Er returtemperaturen fra din bolig under 33°C, bliver din varmeregning billigere. 

Hvad er returtemperatur?

Når du har fjernvarme, har du et fjernvarmeanlæg - også kaldet en unit - installeret i din bolig. Langt de fleste har unitten i deres bryggers.

En fjernvarmeunit fordeler det varme vand fra varmeværket ud i radiatorer og til opvarmning af brugsvand i din bolig. Når fjernvarmevandet har gjort sit arbejde i dit hjem, bliver det ført tilbage til varmeværket.

Inden fjernvarmevandet sendes retur til varmeværket, bliver det afkølet. Den temperatur, som vandet har på vej tilbage, kaldes returtemperatur.

Lav returtemperatur giver billigere varmeregning

Returtemperaturen på vandet har betydning for din varmeregning. Det afkølede vand, der sendes retur til varmeværket, skal ideelt set nedkøles til 33 °C. ​Så er varmen nemlig blevet udnyttet godt.

En høj returtemperatur kræver nemlig mere energi, udleder mere CO2 og slider mere på fjernvarmerørene. Derimod har en lav returtemperatur en positiv betydning for varmeværkets effektivitet og energiproduktion  

Derfor belønner vi dig med en billigere varmeregning, hvis du har en lav returtemperatur.

Sådan indregnes returtemperaturen på din varmeregning

Din returtemperatur bliver indregnet i din varmeregning med det såkaldte incitamentsbidrag

Hvis du har en lav returtemperatur, fratrækker vi incitamentsbidraget. Har du en høj returtemperatur, lægges incitamentsbidraget til din regning. 
 

Incitamentsbidraget fungerer således:

  • Du får refunderet 1% af forbruget pr. grad, som returtemperaturen er lavere end 33° C i afregningsperioden. 
     
  • Du betaler 1% af forbruget pr. grad, som returtemperaturen er højere end 33° C i afregningsperioden.

Sådan beregnes incitamentsbidraget for afregningsperioden: Forbrugt MWh i kr. x Forskel i % af returløb x incitamentsbidrag (kr.)

 

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg har for høj returtemperatur?

Læs anbefalinger og gode råd.

Din adfærd har stor betydning for størrelsen af din varmeregning.

  • Stuetemperaturen bør ikke overstige 21°C - hver ekstra grad giver ca. 5% større varmeudgift.

  • I mindre benyttede rum er 15°C nok.

  • Skru lidt ned for varmen, når du er væk i længere tid.

  • Åben aldrig kun én radiator for fuld varme, hvis der er flere radiatorer i rummet.Det er mere økonomisk at åbne alle radiatorer for svag varme - også selv om en enkelt let kunne klare behovet.

  • En radiator bør ikke blive varm i bunden.

  • En radiator bør aldrig tildækkes eller afskærmes. Gardiner og større møbler bør derfor ikke skærme for radiatoren. Hæng ikke tøj til tørre direkte på radiatoren.

  • Luft ud dagligt, det giver et bedre indeklima. Bedst er det med gennemtræk i mindst 5-6 minutter. Husk at lukke for termostaten imens.

  • Temperaturen på det varme brugsvand bør være omkring 55°C. Ved højere temperaturer opstår der risiko for tilkalkning i varmtvandssystemet, og det øger varmeudgiften.

  • Husk også at brusebad er billigere end karbad. 

Opvarm kun dit varme brugsvand til den nødvendige temperatur. Har du en varmtvandsbeholder eller temperaturstyret brugsvandsveksler, er det vigtigt, at varmtvandstemperaturen ikke er for høj, da det kan medføre høj returtemperatur.

  • Som udgangspunkt skal temperaturen i en varmtvandsbeholder være mindst 50°C.
  • Temperaturen i en brugsvandsveksler kan holdes lavere på ca. 45°C.
  • Trykstyrede brugsvandsvekslere kan med fordel justeres efter årstiden, da fremløbstemperaturen ændres løbende gennem året. 

Hvis dit brugsvand pludseligt bliver meget varmt, kan det skyldes en defekt styreventil. Kontakt en VVS-installatør.

I sommerperioden vil afkølingen være meget svingende, afhængig af varmebehovet til brugsvandsopvarmning og afhængigt af opvarmningsform (beholder/veksler).

Termostater og følere på dine radiatore skal sidde frit og må ikke dækkes til af gardiner, møbler eller lignende.

Det er termostaterne, der regulerer varmen i de enkelte rum. De er forsynet med en føler i håndtaget eller en fjernføler placeret på væggen. Termostaterne regulerer, så der altid er den ønskede temperatur i lokalet. Termostaterne sørger automatisk for, at der bliver skruet op for varmen til radiatorerne ved faldende rumtemperatur, og omvendt ved stigende temperatur.

Vær opmærksom på evt. solindfald, der kan give en misvisende høj temperatur, hvis det rammer en føler.

En radiator bør aldrig tildækkes eller afskærmes. En sofa eller reol bør således ikke placeres lige foran en radiator. En tildækket/afskærmet radiator kan ikke afgive varmen tilstrækkelig effektivt og er dermed med til at sende varmt fjernvarmevand retur i systemet.

Brug altid alle radiatorer i samme rum, det giver absolut den mest behagelige varme og giver samtidig den størst mulige varmeflade og dermed den bedste afkøling.

Der er intet sparet ved at skrue helt op for en enkelt radiator i et rum og lukke for de andre. Faktisk bruger én radiator, der er fuldt opvarmet, ofte mere varme end to eller tre, der ”hjælpes” ad med opvarmningen. Hvis du derimod bruger alle radiatorer som anbefalet, så udnytter du den tilførte varme på den mest hensigtsmæssige måde.

Husk altid at lukke for termostaterne, når du lufter ud, for at spare på varmeenergien. Udluftning bør ske i korte intervaller og gerne flere gange om dagen.

Undgå at lade vinduer stå på klem i længere tid ad gangen. Den friske kølige luft, der kommer ind, vil påvirke termostaterne, som automatisk begynder at skrue op for varmen, og dette påvirker unødigt varmeforbruget.

Hold også døre lukket mellem rum med meget forskellig temperatur.

Kontroller om radiatorerne er store nok. Når radiatoren og termostaten fungerer, som de skal, er radiatoren varm i toppen og kold i bunden. Er din radiator varm i bunden, kan det skyldes, at den er for lille til det pågældende rum.

Kan en radiator ikke følge med til at varme rummet op, med en indstilling på eks. 3, nytter det ikke at skrue den helt op på 5, radiatoren vil stadigt ikke kunne følge med. Du bør da overveje at kontakte en VVS-installatør og få monteret en tilstrækkelig stor radiator.

Man kan sikre den rette gennemstrømning til den enkelte radiator ved at montere forindstillelige radiatorventiler. En sådan ventil sikrer, ved korrekt forindstilling, at der ledes den rette vandmængde gennem radiatoren, med den optimale udnyttelse af fjernvarmevandet. Kontakt evt. en VVS-installatør

 

Har du et anlæg med opblanding(pumpe), bør fremløbstemperaturen justeres op og ned efter årstiden. Jo lavere fremløbstemperatur, jo lavere returtemperatur. Til dette kan man få et automatisk vejrkompenseringsanlæg, der selv justerer fremløbstemperaturen i varmeanlægget efter udetemperaturen.

Fremløbstemperaturen bør ikke være højere, end at varmeanlægget til enhver tid lige kan opvarme huset. Dette gælder både radiatoranlæg og gulvvarme.

  • Drej fremløbstermostaten til en temperatur på 35-40 °C til radiatoranlægget, gulvvarme 27-30 °C i starten og slutningen af fyringssæsonen i fyringssæsonen - september/oktober og april/maj
  • Hæv temperaturen med 5-7 °C til radiatoranlægget, gulvvarme 2-4 °C, når det bliver koldere i eks. oktober/november. og marts/april.
  • Skru yderligere 5-7 °C op til radiatoranlægget, gulvvarme 2-4 °C, når kulden for alvor sætter ind senere på fyringssæsonen. typisk november - februar.

Temperaturerne er vejledende og kan variere fra hus til hus.

Graddage er den positive forskel mellem en konstant indendørstemperatur og den gennemsnitlige udendørstemperatur set over en periode f.eks. et døgn eller en måned.

Måned   

2023

2024

Normalt år

Januar

422

512

519

Februar

374

369

486

Marts

431

 

444

April

310

 

311

Maj

194

 

154

Juni

46

 

58

Juli

65

 

22

August

57

 

18

September

48

 

91

Oktober

238

 

207

November

396

 

341

December

453

 

461

I alt

3034

881

3112

 

 

 

 

 

Forklaring

Tallet for graddage fortæller noget om det sandsynlige forbrug af energi til opvarmning af vores huse på baggrund af klimaet. Jo større graddagetal, jo større forbrug. Forbruget af energi til opvarmning af huse er specielt vigtigt i vores del af verden, da omtrent halvdelen af al energi bruges til netop opvarmning.

Den konstante indendørstemperatur kalder man basistemperaturen.

I Danmark og de fleste andre steder i Europa er basistemperaturen sat til 17°C, som således er den temperatur, varmeanlægget skal levere energi til.

Det lyder umiddelbart som en noget kølig indendørstemperaturer, men som regel kan man tillægge omkring 3°C fra de såkaldte sekundære varmekilder som os selv, belysning, hårde hvidevarer, TV, computere osv. Dvs. at vi indendørs har ca. 20°C eller derover og det lyder mere rimeligt.

Er døgnmiddeltemperaturen + 5°C registreres der således 17 - 5 = 12 graddage for dette døgn. Det betyder at du selv skal opvarme boligen 12 grader i dette døgn.

Energiforbrug til opvarmning af brugsvand indgår ikke i graddagstallet, da det ikke er afhængigt af udetemperaturen. Vi beregner derfor 1.000 graddage pr. år til opvarmning af brugsvand.

Solskin og vind influerer på den energimængde, man skal bruge til opvarmning, og derfor er der også behov for at korrigere de “rå graddage” beregnet ud fra temperaturen med et bidrag, der i tilfælde af solskin nedsætter graddagetallet og omvendt øger det, når vindhastigheden er over et vist niveau.