Årsaflæsning

Hvis du har modtaget et aflæsningskort, skal du altid aflæse din måler manuelt.

Du kan aflevere din aflæsning på én af følgende måder:

  • Via minForsyning
  • Hvis du er digitalt fritaget, kan du:
    • Ringe på telefon på 3341 2331 og følg vejledningen.
    • Du kan udfylde aflæsningskortet og sende det (husk porto), eller aflevere det fysisk hos Silkeborg Forsyning. 

Sidste frist for rettidig aflæsning er onsdag den 3. januar 2024.

Fjernaflæste målere

Fjernvarmemålere med tilhørende vandmåler er typisk fjernaflæste, de aflæses derfor automatisk den 31/12 ved midnat.

Læs mere her: Regning og betaling

Sådan aflæser du din varmemåler

OBS: Ser din måler ikke helt ud som på billedet nedenfor, men er en model Kamstrup mc 603? Så se vejledning længere nede på siden. 

 

1. MWh/Megawatt timer

Som udgangspunkt viser skærmen på din måler MWh/Megawatt ("MWh"). Hvis du ikke ser "MWh" i nederste højre hjørne på målerens skærm, skal du trykke på knappen med "pilen", indtil "MWh" bliver vist. Aflæs tallet.

 

2. m³/Gennemstrømning

Når du har aflæst MWh/Megawatt timer, skal du trykke en enkelt gang på knappen med "pilen". Nu får du oplyst m³/Gennemstrømning, som på målerens skærm vises med "m³". Aflæs tallet.

 

3. timer/Timer

Når du har aflæst m³/Gennemstrømning, skal du trykke én gang mere på knappen med "pilen". Nu får du oplyst timer/Timer, som på målerens skærm vises med "h". Aflæs tallet  

 

4. m³xTf/Fremløb

Når du har aflæst timer/Timer ("h"), skal du trykke yderligere syv gange på knappen med "pilen". Nu får du oplyst m³xTf/Fremløb, som på målerens skærm vises med "E8" i øverste højre hjørne. Aflæs tallet.

     

 

5. m³xTr/Returløb

Når du har aflæst m³xTf/Fremløb, skal du trykke én gang på knappen med "arkivmappen". Nu får du oplyst m³xTr/Returløb, som på målerens skærm vises med "E9" i øverste højre hjørne. Aflæs tallet.

 

Vejledning for Kamstrup mc 603

På denne type måler svarer knappen til højre til knappen med "pilen" i ovenstående vejledning (denne knap bladrer i menuen). Knappen i midten svarer til knappen med "arkivmappen" i ovenstående vejledning.