Medarbejder hos Silkeborg Forsyning viser en skoleklasse rundt på en genbrugsplads

Ridder Genbrug

Vil du være ridder af affald og genbrug sammen med os?

Silkeborg Forsyning har startet børneklubben: Ridder Genbrug.

Fem gange om året inviterer vi alle vores riddere til sjove og lærerige arrangementer i vores eventyrlige læringsunivers ved genbrugspladsen på Tietgensvej i Silkeborg.

Klubben er for børn i aldren 5 til 12 år, som bor i Silkeborg Kommune. Børnene skal have været igennem et undervisningsforløb hos os, inden de kan blive medlem af klubben. 

Børnene kan opleve vores undervisningsforløb gennem deres skole, dagtilbud og private grupper. 

Når de er medlem af Ridder Genbrug, må de gerne tage familiemedlemmer med til klubbens arrangementer. 

Hvad er Ridder Genbrug?

I gamle dage havde kongen og dronningen en særlig gruppe hjælpere, som de kaldte riddere. En ridder var en kriger til hest og tilmed de bedste af deres slags.

Hos os kan du blive ridder af genbrug og affald.

Gennem leg og aktiviteter vil vi vise, at genbrug også kan være smukt, dit affald kan få nyt liv, og sammen kan vi passe bedre på vores klode.  

Det får du ud af at være medlem:

  • Eksklusive adgang til alle klubbens arrangementer og ret til at invitere en ven med gratis.
  • Du får 10 procent rabat i vores populære genbrugsbutik, når vi holder Åbent Hus på genbrugspladsen eller i vores læringsunivers.
  • Bliv en del af et kreativt, sjovt og farverigt genbrugsfællesskab med fuld fart fremad og gode grin for hele familien.

Det er gratis at være medlem af Ridder Genbrug.