VI INDFØRER NUMMERPLADESCANNING PÅ GENBRUGSPLADSERNE

04. juni 2026

Den 1. juli 2026 overgår Silkeborg Forsyning til automatisk nummerpladescanning af erhvervskøretøjer på alle genbrugspladser.

Særligt kamera til at registrere erhvervskøretøjer

Formålet er at gøre adgang til genbrugspladserne og betaling lettere for virksomheder.

Hidtil har erhvervskunder skullet købe et særligt mærkat og dernæst vente på at modtage det, før de kunne klistre det i forruden og få adgang til genbrugspladserne.

Med nummerpladescanning vil der ikke længere være nogen ventetid på klistermærker, som kan forsvinde i posten og skal genbestilles i tilfælde af ny forrude efter stenslag. I stedet får kunderne den billigste adgang til genbrugspladserne, i samme øjeblik de har gennemført købet af et klippekort.

Erhvervsmærkater for 2026 bliver ugyldige

Med overgangen til det nye system ophører den eksisterende erhvervsordning med adgangsgivende mærkat i forruden. Allerede udstedte mærkater for 2026 bliver således ugyldige fra den 1. juli 2026.

Årsagen er, at det ikke er muligt at køre de to systemer på samme tid. For at undgå, at kunder, som allerede har betalt for adgang til genbrugspladserne, bliver faktureret dobbelt, er der derfor nødvendigt at sløjfe mærkatordningen fuldstændigt.

Kunder, der har købt mærkater for adgang til genbrugspladserne i 2026, modtager senest den 15. juli en kreditnota for den resterende del af året.

Det skal være enkelt for kunderne

Det nye system skal være let at forstå og bruge. Erhvervskunder køber enten et klippekort eller betaler pr. besøg, og de kan løbende følge med i, hvor mange gange de har været på genbrugspladsen.

Har en virksomhed købt klippekort, får de tilmed besked, når de er tæt på at have opbrugt det.

Der laves ikke om på vilkårene for aflevering af farligt affald, ligesom erhvervskunder også fremadrettet vil kunne komme besøge genbrugspladserne fra kl. 7 i hverdagene. Og der er ingen ekstraregning for at have trailer med.

Silkeborg Forsyning er ikke det første affaldsselskab i Danmark, som indfører automatisk nummerpladeregistrering. Det er et velafprøvet system.

Opstår der alligevel være behov for hjælp eller forklaring, er personalet på genbrugspladserne og vores kundeservice klar til at vedlede kunderne.