Silkeborg Forsyning til Late Night

02. maj 2022

Kom og mød Silkeborg Forsyning til Late Night i Silkeborg fredag den 6. maj. 
Besøg vores helt nye stand centralt på torvet og få et indblik i vores spændende forsyningsverden.

Standen åbner kl. 15.00 og alle er velkomne! Vi glæder os til at hilse på dig.  

Vi præsenterer den nye affaldssortering

Hvad der sikkert vil interessere en del er, at vi løfter sløret for den nye affaldssortering. Vi har et sæt affaldsbeholdere med, der er klargjort til den nye sortering, som vi ruller ud efter sommerferien. Så du med selvsyn kan se, hvordan den nye ordning bliver. Du kan også se den nye miljøkasse til farligt affald.

Så kom og bliv meget klogere på den nye sortering og få en snak med vores dygtige affaldseksperter!

Vi har også spændende og sjove ting med fra de andre forsyningsarter:

Silkeborg Forsyning til Late Night den 6. maj.

  • I Karl-Ejners Vandbar kan du nyde et godt, gratis glas vand fra vores vandværk.
     
  • Vi viser affaldsbeholdere indrettet med den nye affaldssortering.
     
  • Se vores solfangeropstilling, der viser, hvordan vi omsætter solens stråler til grøn og klimavenlig fjernvarme.
     
  • Sjov konkurrence: Hvad må komme i toilettet? Et udvalg af helt særlige kasteskyts og dit boldøje afgør, om du kan vinde en pose ægte kloakslam.
     
  • Få en snak med din forsyningsmand eller -kvinde om affald, fjernvarme, drikkevand og spildevand.
     
  • Se vores nye tjeneste-elbil.
     
  • Vi giver også en karamel.