NU KAN VOEL TILMELDE SIG FJERNVARME

01. oktober 2025

Fra den 1. oktober kan Voel tilmelde sig fjernvarme fra Silkeborg Forsyning. For at projektet kan blive til virkelighed, kræver det, at mindst 55 procent tilmelder sig inden den 8. februar 2026.

Luftfoto af Voel Luftfoto af Voel

Fra den 1. oktober åbner tilmeldingen til fjernvarme i Voel. Dermed får byens borgere, boligselskaber, virksomheder med flere mulighed for at skifte naturgassen eller varmepumpen ud med den nemme, stabile og fremtidssikre varmeløsning fra Silkeborg Forsyning.

Hvis fjernvarmeprojektet skal blive til virkelighed i Voel, kræver det, at mindst 55 procent af varmegrundlaget tilmelder sig senest den 8. februar 2026.

Lokal opbakning er afgørende

Mange byer omkring Silkeborg har de seneste år takket ja til at få fjernvarme, Iigesom fjernvarme også altid er førstevalget i de byggemodningsområder, hvor Silkeborg Forsyning tilbyder fjernvarme.

Silkeborg Forsyning har oplevet stor opbakning til sine fjernvarmeprojekter i Resenbro, Skærbæk, Sejling, Skægkær, Grauballe, hvor tilslutningen er på over 70 procent i alle byerne. 

Senest har 54 procent forhåndstilmeldt sig i Silkeborg Syd-projektet, som inkluderer byerne Virklund, Sejs-Svejbæk, Them og Salten.

Også i Voel har Silkeborg Forsyning allerede mærket en god portion lokal interesse. Projektleder Martin Christiansen ser derfor optimistisk på, at tilslutningsprocenten kan nås:

”Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang i Voel. Vi ved, at mange borgere længe har efterspurgt en mere nem, stabil og fremtidssikker varmeløsning, og vi oplever allerede stor nysgerrighed omkring projektet. Nu håber vi, at interessen omsættes til tilmeldinger, så vi sammen kan gøre fjernvarmen til et fremtidigt tilbud i Voel,” siger han.

Skilt med teksten "Jeg har valgt fjernvarme"-skilt som de tilmeldte kan sætte ud i deres forhave.

Attraktiv kampagnepris

Alle, der tilmelder sig i kampagneperioden, kan komme med på fjernvarmen til en særlig kampagnepris. Tilslutningsbidraget er på 22.500 kroner, hvilket er en besparelse på 18.550 kroner i forhold til normalprisen på 41.050 kroner (2025-priser).

Derudover tilbyder Silkeborg Forsyning Unit⁺-ordningen, hvor man kan få en fjernvarmeunit på abonnement i stedet for at købe den. Abonnementsprisen er 215 kroner om måneden, og den inkluderer installation, service og vedligehold af fjernvarmeunitten.

Ønsker man i stedet at eje sin fjernvarmeunit, er der også mulighed for at købe den af Silkeborg Forsyning med fem års garanti.


 

Informationsmøde, skurvogn og besøg

For at sikre, at borgerne i Voel får den nødvendige viden om fjernvarmetilbuddet, vil Silkeborg Forsyning i kampagneperioden være til stede i lokalområdet.

  • Alle husstande får omdelt en folder omkring kampagnestart med information om alt fra priser til anlægsarbejdet.
     
  • Fjernvarmeskurvognen besøger Voel flere gange i løbet af perioden, hvor beboere kan stille spørgsmål og få hjælp til tilmelding, særligt for dem, der er digitalt fritaget.
     
  • Den 8. oktober kl. 19.00-21.00 afholder Silkeborg Forsyning informationsmøde i Voel Hallen. Her er alle interesserede velkomne til at komme og høre mere og møde fjernvarmeeksperterne fra Silkeborg Forsyning. Har man ikke mulighed for at deltage i informationsmødet, bliver det streamet live på silkeborgforsyning.dk/voel, og her kan mødet også efterfølgende ses i en optaget version.
     
  • Silkeborg Forsyning vil i kampagneperioden tilbyde gratis og uforpligtende screeningsbesøg. Her kan borgerne booke tid til besøg, hvor de sammen med en fjernvarmeekspert fra Silkeborg Forsyning vil se på, hvordan fjernvarmen kan installeres hos dem.