Byd på genbrugsguldet fra Silkeborg på nettet

09. september 2021

Byd på genbrugsguldet på nettet! Nu er Silkeborg Forsynings genbrugsbutik også blevet en del af Genbrugsauktion.dk.

Vores kolleger fra affaldsselskabet AVV i Nordjylland har hjemmesiden genbrugsauktion.dk, hvor genbrugsguld bortauktioneres. 

Nu er Silkeborg Forsynings genbrugsbutik også blevet en del af Genbrugsauktion.dk.

Sammen med vores kolleger fra blandt andre AVV, Sønderborg Forsyning, Odense Renovation, Renosyd og Finderiet sætter vi smukke genbrugsskatte til salg, så de kan blive dine.
 

Bliv en del af Genbrugsauktion.dk - sådan gør du

På genbrugsauktion.dk har du mulighed for at byde på forskellige genbrugsting.

Inden du begynder at byde, skal du oprette dig som bruger. Når dette er gjort, kan du byde på genbrugsfundene.

Du kan byde på alle tingene, men vær opmærksom på, hvor afhentningsstedet er for den ting, som du byder på. Hvis du kun ønsker at se de ting, som kan hentes i Silkeborg Forsynings genbrugsbutik, skal du vælge Silkeborg - Genbrugsbutikken i rullemenuen oppe i højre hjørne.

Sådan fungerer det: 

  • Man skal oprette sig som bruger for at kunne byde på varerne.
  • Varer fra Silkeborg Forsynings genbrugsbutik vil dagligt blive lagt op på Genbrugsauktion.dk
  • Varerne betales og afhentes i den genbrugsbutik, der har sat varen på auktion.
  • Alle priser er inklusiv moms, og der tillægges ikke gebyrer eller salær.
  • En auktion løber over 14 dage og vinderen af auktionen får besked pr. mail. Denne mail skal medbringes ved afhentning af varen, da denne fungerer som garanti for, at det er den rette kunde der afhenter

Du kan stadig besøge Karina og hendes kolleger i butikken tirsdag til fredag kl. 12.00 til 17.00 og lørdag og søndag kl. 9.00 til 14.00.