DER BLEV PRØVET, GRAVET OG LEGET TIL BØRNENES BYGGEPLADS I ANS

18. september 2026

Det vakte stor glæde, da vi inviterede til Børnenes Byggeplads i Ans en fredag formiddag i september.

Der var godt gang i sandleg til Børnenes Byggeplads

Store gravemaskiner, sand mellem fingrene og masser af smil. Det var opskriften på en vellykket formiddag i Ans.

Arrangementet Børnenes Byggeplads er en del af ønsket om at give noget tilbage til lokalsamfundet, når anlægsarbejde i en periode fylder med afspærringer, støj og omveje. For selv om mange beboere bakker op om det nødvendige arbejde for at sikre fremtidens forsyning, mærkes generne stadig i hverdagen.

Derfor glædede det os ekstra meget at opleve, hvor stor forskel halvanden times leg på en byggeplads kan gøre. Pladsen blev i hele ”åbningstiden” velbesøgt af både skoleklasser, børnehave- og vuggestuebørn.

For de mindste børn skabte især maskiner og sandleg begejstring, mens der blandt de lidt større børn også blev mulighed for at snige lidt ny viden ind.

Vil du vide mere om projektet i Ans, så læs med her.

 

Se billeder fra Børnenes Byggeplads herunder.