BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI SÆTTER RETNINGEN FOR SØHOLT RENSEANLÆG
17. marts 2026
Udbygningen og moderniseringen af Søholt bygger på en bæredygtighedsstrategi, der sætter retning for projektet.
17. marts 2026
Udbygningen og moderniseringen af Søholt bygger på en bæredygtighedsstrategi, der sætter retning for projektet.
Der er fokus på bæredygtighed i projektet
Strategien sikrer, at projektet hele tiden har udvalgte parametre for bæredygtighed i fokus.
Projektleder for projektet Katrine Eduard uddyber, hvordan bæredygtighedselementer kom ind meget tidligt i projektet:
”Vi begyndte med bæredygtighed, og vi definerede vores målsætninger her, inden vi begyndte på planlægningen af byggeriet. Vi valgte fem temaer, hvor vi kunne gøre den største forskel rent bæredygtighedsmæssigt. Så når vi vælger vores tekniske løsninger, og i de valg vi foretager i byggeriet, har vi nu en tjekliste for bæredygtighed”, fortæller hun.
Her kan du se en kort uddybning af de fem temaer.
1. Forsyningssikkerhed
Sikre Søholt mod klimaændringer. Skærpet cybersikkerhed og terrorsikring samt backup på vigtig teknologi ved nedbrud.
2. Ressourcer
Genbrug af eksisterende materiale i byggefasen. Valg af materialer med lav miljøpåvirkning. Planer om at udvinde varme fra det udledte spildevand i en varmepumpe ti gavn for naboerne.
3. Energi
Energiforbrug i anlægsfasen og energioptimeret design, energiproduktion og sektorkobling.
4. Miljø og udledninger
Reducere udledninger af drivhusgasser fra renseprocessen.
5. Socialt ansvar og bynær placering
Nabodialog, inddragelse, hensyn til vores omverden samt læring og formidling og arbejdsmiljø og den gode arbejdsplads.
Disse fem temaer står nu som centrale pejlemærker i arbejdet med projektet.