Rene plastposer og plastfolier

Rene plastposer og andet folie går til genanvendelse.

Ren folie sorteres i genanvendelige kvaliteter og bliver anvendt til fremstilling af nye plastprodukter, som f.eks. poser, sække og folier. Folier med mærket PE-LD 04 og PE-LD 02 kan genanvendes.

Ren folie er:

  • Folier til emballering
  • Transportsække
  • Strækfilm
  • Krympehætter
  • Indkøbsposer

Folien må ikke indeholde nogen form for urenheder. Urene folier skal i container til småt brændbart.

Alle husstande kan aflevere ren folie på genbrugspladsen.

Pr. 31/8-2019: ca. 78 tons

2018: ca. 110 tons

2017: ca. 110 tons

Rene plastposer og plastfolier som afleveres på vores fire genbrugspladser, afhentes direkte på hver genbrugsplads, og afsættes til modtageanlægget ”Stena Recycling A/S”.

Renheden af plasten gør, at 85-95% kan genanvendes.