Vandtrappe fra renseanlæg, hvor der løber renset spildevand

Tilslutning til kloak

Alt hvad du skal vide om tilslutning til Silkeborg Forsynings kloaksystem.

 

Når du etablerer et nyt kloakanlæg, som skal aflede til vores kloaksystem, skal du følge vores procedurer, afhængigt af hvilket type anlæg der er tale om.

Opkrævning af kloaktilslutningsbidrag sker, når der er afledningsmulighed, det vil sige, når vi har etableret stik frem til grundgrænsen.

Ejeren af en ejendom, der er tilsluttet eller tilknyttet Silkeborg Forsynings kloakanlæg, er forpligtet til at sikre, at Silkeborg Forsyning til enhver tid har modtaget opdateret mailadresse og mobilnummer.

Ejeren er forpligtet til løbende at følge egne faktura, forbrugsudvikling og anden relevant information vedrørende leveringsforholdet i minForsyning.

Læs mere i betalingsvedtægten på side 6.

Erhvervsejendomme kan ansøge om fradrag for vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke tilledes kloakanlægget. Fradrag kan alene gives efter forudgående ansøgning herom til Silkeborg Forsyning og efter Silkeborg Forsynings godkendelse af erhvervsejendommens vandinstallation.

Der gives fradrag i vandafledningsbidraget på baggrund af en målt fradragsberettiget spildevandsmængde. Ejeren betaler alle udgifter til etablering og drift af egne anlæg og installationer samt til udarbejdelse af dokumentation over ejendommens vand- og afløbsinstallationer.

Læs mere i betalingsvedtægten på side 10.

I tilfælde af ledningsbrud på en ejendoms vandforsyning, hvor der er udstrømmet vandmængder, der er væsentligt større end ejendommens normalforbrug, og hvor grundejeren kan dokumentere, at vandet ikke har belastet Silkeborg Forsynings kloakanlæg, kan Silkeborg Forsyning skønne et lavere vandforbrug og dermed fastsætte et lavere vandafledningsbidrag.

Læs mere i betalingsvedtægten på side 14.

Ejere af ejendomme, der er tilsluttet, eller tilknyttet Silkeborg Forsyning har pligt til at:
Medvirke ved aflæsning af vandmålere og videregive oplysningerne om målerdata og evt. målerskift til Silkeborg Forsyning. Efterkommes et krav om selvaflæsning ikke, er Silkeborg Forsyning berettiget til at opkræve et gebyr, som fremgår af Silkeborg Forsynings prisliste.

Under dette afsnit i betalingsvedtægten er der også vigtig information om krav til bi- og fradragsmålere, frivillig montering af måler til afregning af målt forbrug og afregnings efter skønnet forbrug i forbindelse med målerfejl mv.

Læs mere i betalingsvedtægten på side 14-15.

Betaling af opkrævede eller pålignede bidrag på en ejendom påhviler den, der har tinglyst adkomst til ejendommen. Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, påhviler tilslutningsbidrag ejeren af grunden, hvorimod vandafledningsbidrag påhviler ejeren af bygningen. 

Opkrævning af vandafledningsbidrag kan efter særlig aftale med Silkeborg Forsyning ske direkte hos lejer eller anden bruger af en ejendom, hvis lejeren afregnes individuelt for vand hos Silkeborg Forsyning og ejendommen opfylder betingelserne for individuel afregning.

Læs mere i betalingsvedtægten på side 16.

Ejerskifte skal meddeles Silkeborg Forsyning skriftligt senest 10 dage efter ejerskifte. I forbindelse med ejerskifte skal afregningsmålere aflæses, og overdragelsestidspunkt og aflæsning indberettes, hvorefter Silkeborg Forsyning udarbejder en flytteopgørelse.

Den oprindelige ejer hæfter for samtlige betalinger til Silkeborg Forsyning, indtil ejerskiftet er indberettet. Den oprindelige ejer er forpligtet til at sørge for, at den nye ejer overtager samtlige forpligtelser over for Silkeborg Forsyning.

Læs mere i betalingsvedtægten på side 16.

Særlige forhold

Skal du byggemodne flere grunde skal du kontakte os i god tid.

Vores forventede tidslinje for byggemodningsprojekter kan du se her.

I forhold til afvanding af vejarealer kan du læse om vores retningslinjer her.

Når Silkeborg Kommune meddeler §30 påbud om forbedret rensning af spildvandet på din ejendom i det åbne land, bliver du som ejer samtidigt tilbudt medlemskab af Silkeborg Spildevand A/S.

Ved et påbud om forbedret spildevandsrensning står det dig frit at vælge enten selv at få udført et anlæg, der kan opfylde de stillede krav, eller at benytte dig af tilbuddet om kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningen.

Et kontraktligt medlemskab af Silkeborg Spildevand A/S indebærer, at vi etablerer, driver og vedligeholder anlægget. Vi udfører også forundersøgelser og projektering. Du betaler et standartilslutningsbidrag, løbende vandafledningsbidrag og et årligt fast bidrag, som hvis ejendommen blev tilsluttet vores traditionelle afløbssystem.

Du har dog ansvaret for eventuel omlægning af kloakledninger og bundfældningstank, herunder vedligeholdelsen af denne. Vi forestår dog tømning af bundfældningstanken.

Ønsker du medlemskab vil du blive kontaktet af os for indgåelse af en kontrakt, hvor den valgte renseløsning vil fremgå. Når kontrakten er underskrevet opkræves tilslutningsbidraget.

Er der flere ejendomme på en strækning, som ønsker medlemskab, og som ligger forholdsvis tæt og i nærheden af en eksisterende afløbsledning, overvejer vi at etablere en ny afløbsledning frem til ejendommene frem for selvstændige løsninger på hver ejendom.

Kort over forsyningsområde

Nedenfor finder du et kort over de områder, hvor Silkeborg Forsyning står for kloakkerne.