PER OG LOTTE HAR INTET MADSPILD: SÅDAN GØR DE

17. september 2026

SKRALDIVAL Når Per Kring og Lotte Hovmark Børresen går i køkkenet, bruger de fermentering til at undgå madspild og styrke helbredet. På dette års Skraldival lærer de andre at gøre det samme.

Per og Lotte undgår madspild ved at fermentere deres grøntsager. Per og Lotte lærer andre at undgå madspild ved at fermentere.

Næsten halvdelen af al madaffald, der bliver smidt i de grønne poser til madaffald, kunne være blevet spist.

Det er vurderingen fra Fødevarestyrelsen. Men det er absolut ikke tilfældet hjemme ved Per Kring og Lotte Hovmark Børresen, der holder workshop på dette års Skraldival om at fermentere sine rester til nye smage.

De ryster på hovedet ad, at danske husholdninger smider cirka 235.000 ton mad ud hvert år, som kunne være blevet spist.

”Det er vildt. Vi får også hentet vores grøntaffald, men det er ikke meget, der er i beholderen. Når først, der er kommet noget ind i vores køkken, er der næsten ingenting, der kommer ud igen”, siger Lotte Hovmark Børresen, der har arbejdet med selvforsyning, siden hun fik sin første have som 16-årig.

Reducerer madspild og gavner sundheden

Per og Lotte bor lidt uden for Hammel og er næsten 100 procent selvforsynende med grøntsager og æg. Og når de indfinder sig i køkkenet, er der ikke noget, der går til tabt, bl.a. fordi de bruger fermentering som et middel til at undgå madspild.

Fermentering forlænger holdbarheden af fødevarer, ligesom når man sylter. Dertil får man nye smagsnuancer ved at fermentere, og processen skaber sunde bakterier, som tarmsystemet har gavn af.

”Man kan fermentere stort set alt. Det halve spidskål, der ligger tilbage i grøntsagsskuffen, kan man bruge i en fermentering, i stedet for at man ender med at smide det ud. På vores workshop lærer vi fra os om at undgå madspild. Det gavner både vores pengepung og sikrer, at vi ikke skaber unødigt affald eller forurening”, siger Per Kring.

Fermenterede grøntsager i glas. Fermentering giver smag, holdbarhed og gavnlige bakterier til tarmfloraen.

Deltagere lærer at håndtere hele grøntsagsriget

Respekten for jorden vil han og Lotte Hovmark Børresen gerne give videre ved deres workshops.

”Man kommer til bunds i to-tre forskellige metoder, så man kan behandle stort set hele grøntsagsriget, så man ikke skal smide rester ud. På den måde udvider man simpelthen sit rum for god og sund mad. Og så producerer man mindre affald”, siger Per Kring.

Deltag i workshops og foredrag, der hjælper dig mod en mere bæredygtig livsstil, på Skraldival – se programmet og tilmeld dig nu.

Sådan undgår du madspild

Der er mange måder, du kan reducere dit madaffald og -spild. Det vigtigste er ikke at tro, du skal følge alle rådene på én gang.

Start med det, som passer ind i din hverdag, og byg på, i takt med du oplever, hvordan dine nye vaner sparer dig tid, besvær og penge.

  • Lav madplan: Planlæg dine måltider for ugen. Et godt tip er at lave mad til to aftener ad gangen – så er der altid lette rester, hvilket også sparer tid i hverdagen.
  • Kig i køleskabet, før du køber ind: Tjek, hvad du allerede har, og se desuden efter, om du har mad, som er ved at udløbe på datoen, så du kan nå spise det i tide.
  • Skriv en indkøbsseddel (og hold dig til den): Butikkerne lokker med tilbudsfælder, der skal få dig til at bruge penge. Det er altid billigere at gå uden om en vare, du ikke har brug for – uanset hvor lav prisen er.
  • Først ind, først ud: Placér nye varer bagest i køleskabet, så ældre varer står forrest og bruges først.
  • Frys madrester ned: Frys overskydende mad eller råvarer, der ikke kan nå at blive spist.
  • Husk, at "mindst holdbar til" ikke betyder "smid ud efter": Brug sanserne til at vurdere, om maden stadig er god (det er den som regel).
  • Lav mindre portioner: Tilpas opskrifter til dit behov, eller brug resterne til en ny ret.
  • Kreativ restemad: Lav fx omelet, suppe eller wok af rester. Langt de fleste rester fungerer også glimrende som fyld i madpandekager.
  • Brug skaller og rester: Skræller fra grøntsager kan ofte bruges til bouillon, brød kan blive til croutoner, og ben kan bruges til suppe.
  • Lær at konservere: Prøv at sylte, tørre eller fermentere overskydende grøntsager og frugt fra køkkenhaven/drivhuset.
  • Brug dit kaffegrums: Kaffegrums kan i små mængder bruges som en fremragende bodyscrub, der giver fløjsblød hud på hænder, fødder og krop. Dertil er kaffegrums fantastisk gødning til planter, der trives i sur jord, fx rododendron, blåbær og lyng.
  • Brug apps: Der findes masser af apps, der hjælper dig med at reducere dit madaffald.
  • Kunstig intelligens til kreativ restemad: Kunstig intelligens kan være en stor hjælp til at gennemskue, hvordan du kan bruge, hvad du har i køleskabet, til at kokkerere.
  • Udforsk opskrifter: Søg efter "zero waste"-opskrifter for at få nye ideer til at bruge rester.
  • Kast et blik ned i din beholder til madaffald med løbende mellemrum: Hvad smider du faktisk ud? Måske vil du bemærke et mønster i dit affald. Når dit brød tit at blive muggent? Bliver dine bananer helt brune, og ender din ost tør? Hold øje med, hvad du smider ud, og justér dine vaner derefter.