SE BILLEDERNE: VELBESØGT VARMENS DAG

08. september 2026

Op mod 2.500 besøgende valgte søndag den 6. september at komme helt tæt på de nye varmeproduktionsanlæg hos Silkeborg Forsyning.

Varmens Dag havde mange besøgende

Overvældende interesse

Klokken 10.00 begyndte Varmens Dag officielt, men allerede en halv time før, dukkede de første interesserede personer op.

Gennem dagen havde besøgende mulighed for at komme helt ind i maskinrummene på biomasseanlægget, der omdanner have/park-brændsel til fjernvarme og varmepumpeanlægget, der trækker varme ud af luften. Der var også busser ud til solvarmeanlægget.

Og så var der ikke mindst kaffe og en bid mad.

"Mange tak til alle jer der kom! Vi er faktisk lidt overvældede over den store interesse. Men det var dejligt at vise de nye anlæg frem og tale fjernvarme med så mange interesserede mennesker," siger Energichef, Louise Langbak Hansen.

Populær aktivitet for børn
Tegninger blev ihærdigt farvelagt, linedansere gik elegant over et fjernvarmerør og inde i teltet kunne børn prøve kræfter med at få et varmeværk til at køre optimalt gennem et interaktivt spil.

Formidling af fjernvarme i børnehøjde var omsat til et løb kaldet ’Varmeekspeditionen’ med fem poster for børn.

"Fjernvarme kan være en svær størrelse at forstå – særligt for børn. Derfor var det også dejligt at se så mange børnefamilier, der valgte at bruge nogle timer sammen med os. Forhåbentligt gik de hjem en smule klogere på, hvordan det varme vand kommer ud af vandhanen," siger Louise Langbak Hansen.

 

Se billeder fra Varmens Dag herunder.