Solcellepark

Varmeatlas 2.0

Varmeatlasset giver et overblik over, hvor Silkeborg Forsyning forventer at kunne tilbyde fjernvarme frem mod udgangen af 2028.

Varmeatlas 2.0 er udarbejdet af Silkeborg Forsyning A/S på baggrund af Silkeborg Kommunes tillæg til varmeplan 2021-2030.

Silkeborg Kommunes tillæg til varmeplan 2021-2030 er politisk godkendt på KMU-møde den 7. november 2022 og skal danne grundlag for Silkeborg Kommunes brevudsendelse til naturgas- og oliefyrsejere, senest ved udgangen af kalenderår 2022.

Varmeatlas 2.0 angiver hvilke byområder Silkeborg Forsyning vurderer kan konverteres til fjernvarme inden udgangen af 2028, og med hvilke forudsætninger dette kan ske.

Her kan der komme fjernvarme

Varmeatlasset viser en række grønne områder, hvor en konvertering til fjernvarme er umiddelbart realiserbar.

I varmeatlas 2.0. er følgende områder angivet som grønne områder og dermed umiddelbart realiserbare:

  • Grauballe (tilslutningen er høj nok, og vi er gået i gang med anlægsarbejdet). 
  • Høje Kejlstrup erhvervsområde.
  • Skægkær og Sejling (tilslutningen er høj nok, og vi er gået i gang med anlægsarbejdet). 
  • Resenbro og Skærbæk.
  • Voel (under forudsætning af fjernvarme i Resenbro).
  • Virklund, Sejs-Svejbæk, Them, Salten, Knudlund (under forudsætning af betaling af supplerende konverteringsbidrag i ti år). 

År 0

Beslutning i bestyrelsen for Silkeborg Forsyning.

År 1

Projektforslag og myndighedsbehandling.

År 2 og frem

Kampagne, udbud og anlægsfase.

Forventet tidsplan, oversigt

Delanalyserne for de enkelte områder er udarbejdet på baggrund af en række af forudsætninger for løbende drifts- og produktionsomkostninger, samt investeringer og afskrivninger.

Dette gælder både ved fjernvarmeproduktion og for varmeproduktion på individuelle anlæg.

De løbende drifts- og produktionsomkostninger er bl.a. omkostninger til el, brændsel og afgifter, men også variable omkostninger til vedligehold.

Investeringerne i fjernvarmeanlæg, transmissions- og distributionsledninger, samt stikledninger er hovedsageligt baseret på priser fra nyeste udgave af Teknologikataloget, der udgives af Energistyrelsen.

Disse er i nogle tilfælde holdt op imod og tilpasset efter konkrete erfaringstal på tilsvarende anlæg.

Ligeledes er investeringer i individuelle varmeproduktionsteknologier baseret på tal for Energistyrelsens nyeste Teknologikataloger.

Det betyder, at omkostninger, samt investeringer i de aktuelle anlæg kan vise sig at være både højere eller lavere ved en eventuel fremtidig realisering af det konkrete konverteringsprojekt.

Der er for hvert område lavet beregninger for samfunds-, selskabs- og forbrugerøkonomi.

Varmebehovet i de undersøgte områder er baseret på data fra Varmeplan Danmark 2021 udarbejdet af Aalborg universitet.

Varmeplan Danmark 2021 er baseret på BBR-data. I BBR-registret er bygningers varmeinstallationstyper og opvarmningsteknologier registreret. Derudover oplyses bygningernes areal, alder og anvendelsesformål.

Disse informationer, sammen med nøgletal for varmebehov pr. m² i bygninger, giver et estimat af bygningernes varmebehov.

I BBR fremgår yderligere bygningernes geografiske placering, og alle bygningerne kan således kortlægges i et GIS-værktøj.

Bygninger som er medregnet i de enkelte delanalyser er angivet med en punktmarkering på kortet.

Ved en eventuel realisering af et fjernvarmekonverteringsprojekt, kan områdeafgrænsningen fastsættes ud fra nye forudsætninger hvorfor ejendomme kan udelades eller inkluderes i projektet.

Det er på baggrund af ovenstående derfor vigtigt at understrege, at resultaterne er baseret på de givne forudsætninger og at eksempelvis selskabs- og forbrugerøkonomi ikke kun afhænger af forudsætninger, men også af det aktuelle varmeforbrug ved eventuel realisering af et fjernvarmekonverteringsprojekt.