×
Menu

Energirådgivning

Din adfærd har stor betydning for størrelsen af din varmeregning.

  • Stuetemperaturen bør ikke overstige 21°C - hver ekstra grad giver ca. 5% større varmeudgift.

  • I mindre benyttede rum er 15°C nok.

  • Skru lidt ned for varmen, når du er væk i længere tid.

  • Åben aldrig kun én radiator for fuld varme, hvis der er flere radiatorer i rummet.Det er mere økonomisk at åbne alle radiatorer for svag varme - også selv om en enkelt let kunne klare behovet.

  • En radiator bør ikke blive varm i bunden.

  • En radiator bør aldrig tildækkes eller afskærmes. Gardiner og større møbler bør derfor ikke skærme for radiatoren. Hæng ikke tøj til tørre direkte på radiatoren.

  • Luft ud dagligt, det giver et bedre indeklima. Bedst er det med gennemtræk i mindst 5-6 minutter. Husk at lukke for termostaten imens.

  • Temperaturen på det varme brugsvand bør være omkring 55°C. Ved højere temperaturer opstår der risiko for tilkalkning i varmtvandssystemet, og det øger varmeudgiften.

  • Husk også at brusebad er billigere end karbad. 

Graddage er den positive forskel mellem en konstant indendørstemperatur og den gennemsnitlige udendørstemperatur set over en periode f.eks. et døgn eller en måned.

Måned    2019 2020 Normalt år
Januar
460
354
519
Februar
338
347
486
Marts
342
362
444
April
233
244
311
Maj
173
171
154
Juni
9
21
58
Juli
18
37
22
August
6
10
18
September
84
64
91
Oktober

210

178

207

November

303

 

341

December

367

 

461

I alt

2543

1610

3112

       

Forklaring

Tallet for graddage fortæller noget om det sandsynlige forbrug af energi til opvarmning af vores huse på baggrund af klimaet. Jo større graddagetal, jo større forbrug. Forbruget af energi til opvarmning af huse er specielt vigtigt i vores del af verden, da omtrent halvdelen af al energi bruges til netop opvarmning.

Den konstante indendørstemperatur kalder man basistemperaturen.

I Danmark og de fleste andre steder i Europa er basistemperaturen sat til 17°C, som således er den temperatur, varmeanlægget skal levere energi til.

Det lyder umiddelbart som en noget kølig indendørstemperaturer, men som regel kan man tillægge omkring 3°C fra de såkaldte sekundære varmekilder som os selv, belysning, hårde hvidevarer, TV, computere osv. Dvs. at vi indendørs har ca. 20°C eller derover og det lyder mere rimeligt.

Er døgnmiddeltemperaturen + 5°C registreres der således 17 - 5 = 12 graddage for dette døgn. Det betyder at du selv skal opvarme boligen 12 grader i dette døgn.

Energiforbrug til opvarmning af brugsvand indgår ikke i graddagstallet, da det ikke er afhængigt af udetemperaturen. Vi beregner derfor 1.000 graddage pr. år til opvarmning af brugsvand.

Solskin og vind influerer på den energimængde, man skal bruge til opvarmning, og derfor er der også behov for at korrigere de “rå graddage” beregnet ud fra temperaturen med et bidrag, der i tilfælde af solskin nedsætter graddagetallet og omvendt øger det, når vindhastigheden er over et vist niveau. 

Vi leverer varmt vand til dig, og vi skal gerne have koldt vand tilbage. Det er derfor vigtigt at du udnytter den varme du får ind i huset bedst muligt. Hvis du ikke afkøler nok, vil du for hver grad din afkøling er under 28 grader C blive opkrævet et afkølingsbidrag på 1% af dit MWh forbrug. Afkølingen afregnes i hele grader.

Eksempel

Er din afkøling på 20 grader C og dit forbrug er 15 MWh - så vil du blive opkrævet et afkølingsbidrag på 8% af 15 MWh - dvs.  din regning vil blive tillagt 1,2 MWh for dårlig afkøling. 

Din afkøling beregnes ud fra et helt kalenderårs forbrug (fra 01.01 til 31.12). Formel til beregning af afkøling: (Forbrug MWh/Forbrug m³) x 860 = Afkøling

Silkeborg Forsyning lytter til kunderne

5000 forsyningskunder i Silkeborg Kommune modtager i dag torsdag den 19. november en e-mail med et spørgeskema fra Silkeborg Forsyning. Vi vil gerne høre, hvad vores kunder mener om os, siger direktør Jens Bastrup.

Læs mere