179
1
https://www.silkeborgforsyning.dk/Default.aspx?ID=2655&Purge=True
false
logo sø, 18 nov 2018
www.silkeborgforsyning.dk
Klagevejledning

Klagevejledning

Hvis du som kunde ved Silkeborg Forsyning ikke er tilfreds med din regning eller de leverancer, du modtager, har du forskellige muligheder for at klage.

I første omgang kan du klage til vores kundeservice eller til den enkelte virksomhed. Ofte er der nemlig tale om en fejl eller misforståelse, som uden videre kan opklares.

Kundeservice og de enkelte virksomheder træffes på tlf. 8920 6400 eller mail@silkeborgforsyning.dk.

Kan sagen ikke klares på den måde, kan du gå et skridt videre.

Vand og spildevand

Forbrugere kan indbringe klager vedrørende tvister med forsyningen for Konkurrence – og Forbrugerstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan læse mere om klagesager på ankenævnets hjemmeside: www.energianke.dk.  
 

Klageadgangen er fastsat i forbrugerklagelovens kapital 5 om mediation. Indgiver kunden en klage, er omkostningen i første omgang fastsat til 100,- kr. Er der ikke fundet en mindelig løsning ved mediation, kan der klages til Forbrugerklagenævnet. Dette koster 400,- kr. Beløbet tilbagebetales, hvis klageren får medhold.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan fastsætte beløbsmæssige over- og undergrænser m.v. for størrelsen på det omtvistede beløb, som betingelse for indbringelse af klager.

Læs mere på www.forbrug.dk.

Fjernvarme

Forbrugere kan indbringe klager vedrørende tvister med forsyningen for Konkurrence – og Forbrugerstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.Du kan læse mere om klagesager på ankenævnets hjemmeside: www.energianke.dk.  

På hjemmesiden www.forbrug.dk kan du indgive en klage online via dette link: https://minsag.forbrug.dk/FKVWeb/CheckComplaintStart.aspx .
(Vælg: ”energi” og følg instruktionen). Det koster et klagegebyr på 160 kr. at få en sag behandlet. Hvis forbrugeren får medhold i klagen, får forbrugeren gebyret tilbagebetalt.

Der er ingen klagefrist, men du bør dog ikke vente for længe med at sende klagen til Energiankenævnet.

Vær opmærksom på at Energitilsynet og Energiankenævnet også er klageinstanser for mere generelle spørgsmål på fjernvarmeområdet: Du finder oplysningerne om klagemulighederne på www.energitilsynet.dk og www.ekn.dk.