Haveaffaldsbeholder ved hjemmet

Det er mest miljørigtigt at hjemmekompostere dit haveaffald. Du har også mulighed for at køre dit have-/parkaffald på genbrugspladsen. Hvis du ikke ønsker dette, kan du mod betaling, få hentet dit have-/parkaffald på hjemmeadressen, hvis du bor i byområder med minimum 150 sammenhængende beboelsesenheder.

Vi henter haveaffaldet 8 gange årligt, gældende tømmedage kan ses i tømmekalenderen. For at være med i ordningen skal du tilmelde dig.

Regler

  • Beholderen må kun indeholde organisk affald fra haven som; grene, græs, planter og lignende der kan komposteres.
  • Beholderen må ikke indeholde dyreekskrementer, poser og potter
  • Beholderen bliver ikke tømt hvis den indeholder jord, sten, plast, flisestykker, bygningsaffald og lignende.
  • Affaldet skal være i den udleverede beholder og låget skal være lukket.
  • Affaldet må ikke stampes så det sidder fast i beholderen
  • Beholderen skal placeres ud til skel senest kl. 6:00 på tømmedagen

Du kan naturligvis fortsat aflevere dit have-/parkaffald på alle vores genbrugspladser. Find nærmeste genbrugsplads.

Store mængder haveaffald

Har du en større mængde haveaffald, kan du lave direkte aftale med en vognmand. Du betaler selv for ydelsen direkte ved vognmanden.

Følgende vognmænd tilbyder afhentning af haveaffald i Silkeborg:

2020: ca. 110 tons

2019: ca. 95 tons

2018: ca. 80 tons

2017: ca. 84 tons

Haveaffaldet køres til have/park-affalds-afsnittet på Affaldscenter Tandskov.