Ny affaldssortering i Silkeborg: Vi fortsætter med tre beholdere

14. september 2021

Vi skal genbruge og genanvende endnu mere, og det er vi heldigvis er rigtig gode til i forvejen her i Silkeborg. Vi er blevet vant til at sortere vores madaffald, og nu tager vi næste skridt på vej mod endnu mere genanvendelse.

Inden udgangen af 2022 skal vi nemlig til at sortere drikke- & og fødevarekartoner, blød plast og tekstiler fra restaffaldet. Derudover får du nu mulighed for at samle dit farlige affald, batterier, elpærer og småt elektronik i en miljøkasse, som vi kommer og henter.

På vores side for den nye affaldsordning kan du se, hvordan du skal sortere de nye typer affald. Inde på den side er vi også ved at udvikle en spørgsmål og svar-sektion, hvor vi svarer på de mest gængse spørgsmål om den nye affaldssortering. Følg linket i kassen til højre for teksten her.