Forskelligt affald som tomme dåser, flasker, æggebakker og plastik

Affalds-ABC

Guide til affaldssortering

A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
O
P
R
S
T
U
V
W
X
Y
Æ
Ø
Å

Du kan aflevere dit farlige affald fra den daglige husholdning i den røde miljøkasse. På kassens låg finder du en brugsvejledning. 

Læs mere om brugen af den røde miljøkasse under Spørgsmål & svar.

 

Kun mindre mængder farligt affald fra husholdningen, som du ikke nødvendigvis kan komme på genbrugspladsen med f.eks. en rest af kemikalier, spraydåser, neglelakrester og lignende, må komme i den røde miljøkasse. Større mængder farligt affald skal afleveres på genbrugspladserne.

Hvad må komme i kassen?

  • Spraydåser, maling-, kemikalie- og olierester.
  • Batterier, småt elektronik og lyskilder (skal i hver sin gennemsigtige pose).
  • Gødning og afkalkningsmidler.
  • Rester og emballage fra neglelak og neglelakfjerner.


Hvad må IKKE komme i kassen? 

  • Nåle, kanyler, sprøjter og medicinrester (afleveres på apoteket).
  • Selvantændelige klude og væsker. 
  • Ammunition (kontakt politiet på telefon 114).
  • Fyrværkeri (ikke affyret/fusere: genbrugsstation / affyret: restaffald).
  • Støvsugerposer, kattegrus og aske (restaffald).
  • Store malerspande.
  • Større elektronik som f.eks. computere og højtalere.

 

Er du i tvivl, om en specifik type affald må komme i den røde miljøkasse? Brug vores sorteringsguide Affalds-ABC.


Hvordan pakker jeg kassen?
Den røde kasse bliver håndsorteret. Derfor er det vigtigt, at du pakker den omhyggeligt.

  • Affaldet skal være forsvarligt emballeret. Det skal helst være pakket i originalemballage eller anden indpakning med tydelig mærkat.
  • Skru låget ordentligt på diverse beholdere og stil dem oprejst, så indholdet ikke flyder ud.
  • Læg de forskellige løse ting i små plastposer eller lignende – batterier, elektronik og elpærer i hver sin klare pose i kassen, da det kan lække/gå i stykker.
  • Luk kassens låg helt, så små børn, dyr og regnvand ikke kan komme i kassen.
  • Har du ikke den originale emballage, skal du i stedet sætte et mærkat på, der tydeligt fortæller, hvilken type affald der er i posen/pakken/glasset. Så kan personalet på modtageanlægget se, hvordan det skal behandles.
  • Kassen må højst veje 4 kg i alt. 
     

Hvordan får jeg kassen tømt?
Når kassen er fyldt op og alle fire hasper er lukket, stiller du den fyldte kasse oven på en af beholderne til Plast/Mad- og drikkekartoner, Glas/metal, Pap/papir. Så bytter skraldemanden den til en tom på tømmedagen.
 

Knitrende gavepapir, snasket andefedt og krøllede nytårshatte. Jul og nytår kan både give fyldte maver og fyldte affaldsbeholdere.

Vores nye affaldseksperter Elise på 4 år og Anne fra vores genbrugsbutik hjælper jer hele december med at sortere julens affald korrekt.

 

 

Har du ikke plads i din beholder?
Hvis årets julegavehøst er gået helt bananas, og du ikke kan vente med at få tømt beholderen til restaffald, kan du stille en gennemsigtig sæk med restaffald ved siden af din beholder. Du kan stille ekstra sække ud, og det koster 43,75 kr. pr. sæk. Det gælder kun for restaffald.

Det er bedre at stille en gennemsigtig sæk ud end at sammenpresse affaldet så voldsomt, at lågen på beholderen ikke kan lukkes. Så tømmer vi ikke.

Og hvad med så med alt affaldet?
Gavepapir består oftest af en blanding af papir, plastfilm, glimmer eller andet materiale. Nogle slags gavepapir er behandlet på overfladen, så det er glat og blankt, og nogle er pyntet med glitter, stjerner eller andet motiv. Det betyder, at papiret ikke er egnet til genanvendelse. Derfor skal gavepapir og gavebånd smides i restaffald.

Er du i tvivl om, hvor affaldet skal hen? Så slå det op i vores affalds-ABC. 

Åbningstider på genbrugspladserne
Vores fire genbrugspladser holder helt lukket den 24. 25. og 26 december plus 31. december og 1. januar.

Hjælp os med at gøre Affalds ABC´en bedre.

Skriv til os: mail@silkeborgforsyning.dk