Luftfoto af renseanlægget Søholt

Nyt centralrenseanlæg

Det store centralrenseanlæg Søholt på Ege Allé i Silkeborg skal bygges om og moderniseres

Vi bliver flere mennesker i Silkeborg Kommune, og vi nærmer os hastigt 100.000 indbyggere. Samtidig arbejder Silkeborg Forsyning på at reducere antallet af renseanlæg i kommunen. Det betyder, at der er behov for at få renset en stadig stigende mængde spildevand på Søholt Renseanlæg. Det kræver en større ombygning og modernisering af anlægget, hvis ældste dele er helt tilbage fra 1950erne. 

Spørgsmålet har længe været, om renseanlægget skal blive liggende eller flyttes til et nyt sted. Der har tidligere været flere placeringer i spil, men byrådet i Silkeborg Kommune har besluttet, at Silkeborg Forsyning skal arbejde videre med en udbygning af renseanlæggene ved Søholt og ved Truust. Se byrådsbeslutningen under Baggrundsdokumenter her på siden.

Denne løsning vil også indebære en udbygning af udløbet til Silkeborg Langsø. For at forbedre badevandskvaliteten i søen føres udløbet fra Søholt Renseanlæg frem til udløbet af Silkeborg Langsø.

Forventet tidsplan

I det følgende kan du se de vigtigste nedslag i processen frem mod et ombygget centralrenseanlæg ved Søholt. 

Silkeborg Forsyning arbejder på at gøre Søholt Renseanlæg klar til udbygning og få etableret en plan for udbygningens indhold og omfang.

Ombygningen af centralrenseanlægget er er et stort projekt, som først udbydes, planlægges, projekteres og til sidst bygges.

Hvordan kommer det nye renseanlæg til at se ud?

Det er for tidligt at sige, hvordan det ombyggede renseanlæg kommer til at se ud i sin endelig udformning. Men her kan du se et par grundlæggede skitser af et muligt udseende. Tryk på billedet og få stor version af begge billeder. 

Skitse af det ombyggede renseanlæg

 

Film: Sådan renser vi dit spildevand

Hver dag sørger Silkeborg Forsyning for at rense spildevandet fra hele kommunen. Se hvordan vi gør her.