179
1
http://www.silkeborgforsyning.dk/Default.aspx?ID=2655&Purge=True
false
logo 23. oktober 2017
www.silkeborgforsyning.dk
Aktuelt
11. oktober 2017 - Forsidenyheder

Silkeborg først med affaldsbeholdere der gør det nemmere for blinde at sortere

I Silkeborg Kommune får affaldsbeholderene store bogstaver formet i plastik, som gør det nemt for blinde og svagtseende at finde den rigtige spand, når de sorterer affald.

Silkeborg Forsyning slår hele tre fluer med ét smæk, når vi sender tusindvis af nye affaldsbeholdere på gaden. Farvede plastik markeringer i lågene gør det nemmere for kunderne at sortere affald. Samtidig er det hurtigt for skraldemændene at finde de rigtige spande.

Under udviklingen af affaldssystemet for Silkeborg poppede en smart ide op. Hvorfor ikke støbe punktskrift til blinde ind i plastikken, så det bliver nemmere for blinde og svagtseende at sortere affald?

Producenten PWS, var med på ideen og producerede i samarbejde med Silkeborg Forsyning flere prototyper, som blev sendt til kommentering hos Dansk Blindesamfund. Efter flere forsøg nåede man frem til at skrive med store bogstaver for der er nemlig en del svagtseende, som er blevet blinde med alderen og ikke har lært punktskrift. Teksten blev aftalt til maksimalt fire bogstaver.

Danmark har et mål om, at mere end halvdelen af affaldet fra husholdninger skal genanvendes. Derfor skal danskerne nu sortere mere til genanvendelse som pap, papir, glas, plastik, metal og madaffald.

Med den nye løsning fra Silkeborg Forsyning og PWS bliver det nemt for blinde og svagtseende at kende forskel på de tre beholdere, som kunderne i Silkeborg vil anvende.
 

« Tilbage til liste